Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Klumme: Totallokal eller tilflytter?

Bine Mathiesen

Som tredje generation på en gård uden for Søndersø kalder jeg mig gerne for totallokal.

Jeg gik alle mine folkeskoleår på den samme skole og går stadig til gymnastik i den samme gymnastikforening, som jeg startede i for snart 40 år siden.

Jeg nyder at kende området og menneskerne i det, men af og til kommer jeg i tanke om steder, som ikke længere findes, eller oplevelser som ikke længere er mulige at få.

Det sidste stykke tid har jeg oplevet, at gamle billeder fra bl.a. Søndersø er blevet delt på Facebook.

Nogle af dem vækker minder, andre er før min tid. Som barn gik jeg f.eks. til dans på Søndersø kro i mange år. Jeg deltog i mange fester og min farmors 100-års fødselsdag blev holdt der. Senere arbejdede jeg der også som tjener.

Nedrivningen af den kro gik mig så meget imod, at jeg i lang tid efter nægtede at handle i Rema 1000, fordi de var skyld i, at en flot gammel kongelig privilegeret kro blev revet ned blot for at blive erstattet af et supermarked.

Jeg er dog med tiden kommet mig over det, og handler nu gerne i Rema, som er en absolut udmærket butik, og jeg glædes hver gang over det gamle træ, som fik lov at stå midt på parkeringspladsen.

Andre minder er fra de unge år, hvor vi gik til halbal i Søndersø og afsluttede festen med at gå ned i Søndersø Centret for at købe boller med smør i bagdøren ind til bageren.

Eller vi tog videre i Fredskoven på diskotek.

Eller på Perlen i Hasmark. Steder som også fandtes på mine forældres tid. Enkelte gange har jeg da også været på Ibs garage i Otterup.

På den måde lærte vi unge fra de forskellige byer at kende.

Kun halballet fortsætter ufortrødent, men ingen af de andre steder eksisterer længere, og jeg spekulerer ofte over, hvor de unge nu tager hen for at feste i weekenderne.

Når jeg tager ud at handle, tager til lokale sportsbegivenheder eller kulturarrangementer møder jeg altid nogen, jeg kender.

Vi er nemlig mange, som er blevet hængende på Nordfyn. Flere af mine egne børn går endda i klasse med mine gamle klassekammeraters børn.

Er du tilflytter, ved jeg, at det er benhårdt arbejde at komme ind på livet af sådan nogle som os totallokale.

Efter flere udlandsophold kender jeg alt til, hvordan det er at skulle kæmpe sig ind i et lokalsamfund.

Men jeg ved også, at det kan betale sig. For inde bag den indspiste humor, de gamle delvist glemte minder og ”det plejer vi”-retorikken findes også et solidt fællesskab, hyggelige traditioner og en stor viden om området og dets muligheder.

Det kræver dog vilje og lyst til at engagere sig. Har man det, står alle døre åbne. Om du vælger at deltage i forældrebestyrelsen, vejfesten, fodboldklubben eller borgerforeningen er ligegyldigt.

Du vil blive modtaget med åbne arme alle steder. Især hvis du lige husker at gøre opmærksom på, at du er ny i området.

Vi vil faktisk gerne møde nye mennesker. Nogle gange skal vi bare have et los over skinnebenet, for at komme ud af vores hverdagsrutiner og inddrage nye mennesker.

Førend du aner det, er du så pludselig også blevet totallokal.

Nu ved du, hvad du har i vente.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce