Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Korttidshukommelse med lange udsigter

colofonbilleder af Nordfynsredaktionen
Annonce

Lige nu føler jeg mig lidt som ham faldskærmsudspringeren, der efter mirakuløst at have overlevet den samme fejl én gang før, opdager at han nu IGEN er sprunget ud med sin Fjällräven-rygsæk spændt fast på kroppen.

Faktisk er tingene sat så meget i relief, at coronaen pludselig virker som mit mindste problem.

På andre kan det virke en kende naivt, når jeg siger, at jeg aldrig rigtigt har set idéen i at slæbe rundt på en stor tung sæk af dårlige minder. Eller erfaringer ... som nogen nok ville kalde dem.

- Du skal kun tage de lyse øjeblikke med dig, siger folk og jeg har faktisk et barndomsminde, der har fulgt mig og stadig står klart og tydeligt som en slags livsfilosofi.

Det var en traktor der i høsttiden havde tabt et drys korn på vejen lige udenfor vores hus. Nogle små fugle blev ved at vende tilbage til kornet, selvom de time for time blev færre og færre, når en forbipasserende bil splattede endnu en af deres venner eller familie ud.

Alligevel slog de sig ufortrødent ned igen og spiste videre, mens de blodige fjer og indvolde lå omkring dem som advarsler.

Livet går videre og vi skal have vores korn.

Jeg er en af de fugle lige nu.

Da vores sidste hund måtte aflives i marts, sagde jeg højt og tydeligt, at nu skulle der ikke flere hundehvalpe ind i mit hus.

Alligevel er den så gal igen her kun nogle uger senere - og alle de der Kodak-moments af det glade liv med en nuser lille hundehvalp med lange ører og store brune øjne, var åbenbart hvad der var tilbage i min sæk af minder fra sidste gang.

Undervejs har jeg fuldstændigt fortrængt de søvnløse nætter. Følelsen af at samle varm lort op med en alt for tynd pose mellem hånd og lort. At stå ude på græsplænen klokken tre om natten i underhylere og bare tæer, mens man råbe-hvisker "Tis så. Dyyygtiiiig".

Og mens man står der på græsset prøver at vurdere, hvorvidt det bløde man lige har trådt i er en frisk lort eller en velvoksen dræbersnegl.

At tvinge en mund med sylespidse hvalpetænder op for at redde sin sko eller trække den hestepære ud, som hvalpen er i fuld gang med at sluge.

At man ikke skal have bestilt nye møbler, for derefter spontant at anskaffe en firbenet raspemaskine, der som eneste fanatiske mål har at omdanne dem til savsmuld.

En terrorist, der som en anden trojansk Bambi har formået at trænge sig vej ind i vores midte. Børnene var forholdsvis små, da vi sidst havde en otte ugers hvalp i huset, så de havde heller ikke nogen minder om at blive revet til blods og tygget i stykker.

De første dage sukkede de "Hun sover bare hele tiden, kan vi ikke vække hende og lege", men nu er det blevet til at hele familien lister rundt på tåspidserne og hvisker til hinanden, når det lille monster endelig er faldet til ro i sin hule.

Det blev en Basset-hvalp der nu hedder Eleanor. Jeg er i gang med at lære hende, at hun skal gå udenfor og tisse, men på de meget kort tykke ben virker kroppen forholdsvis lang. Åbenbart også for hende selv, for når hun har forben og hoved ude på terrassen så kan bagenden stadig godt være inde på parketgulvet, når hun sætter sig til rette.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Modeshow med god afstand

Ugeavisen Nordfyn

Månedens buket: Aase skaber glæde med gymnastik

Annonce