Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Kræftens Bekæmpelse aflyser lysceremoni

Kræftens Bekæmpelse på Nordfyn havde håbet, at forsamlingstallet blev hævet til 200 i fase fire, men det er ikke sket. Derfor aflyser man nu også den sidste del af Stafet for Livet i 2020. Arkivfoto: Orla Lund
Annonce

Nordfyn: Med blandt andet kræftramte fightere blandt deltagerne, var det indlysende at Kræftens Bekæmpelse på Nordfyn måtte vælge at udskyde Stafet for Livet til sommeren 2021, men arrangørerne med formand Bente Domino i spidsen havde håbet, at man kunne afvikle selve lysceremonien, der er den stemningsfulde kulmination på stafetten.

Lysceremonien handler både om at mindes dem der har tabt kampen og støtte de, der kæmper den lige nu, hvor man kan skrive en personlig hilsen og tænde et lys.

- Den må vi nu desværre også aflyse, da forsamlingsforbuddet ikke blev hævet til 200 personer som vi havde håbet. Vores vurdering er, at vi risikerer at skulle afvise nogen fra at deltage og det ønsker vi ikke, fortæller Bente Domino.

Selv om stafetten nu ikke gennemføres på nogen måde, så er der stadig sponsorer, som yder et bidrag, som de plejer.

- Det er vi meget taknemmelige for. Ingen skal være i tvivl om, at det stadig er vigtigt at samle penge ind til det store arbejde, som Kræftens Bekæmpelse laver. Derfor vil vi gerne opfordre til, at der stadig støttes for eksempel via Stafettens hjemmeside, siger Bente Domino.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Modeshow med god afstand

Ugeavisen Nordfyn

Månedens buket: Aase skaber glæde med gymnastik

Annonce