Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Kroppen i balance: Xin har taget kinesisk lægekunst med til Særslev

Xin Yuan Xu demonstrerer, hvordan sugekopperne først bliver varmet op og derefter kan sidde fast på huden. Foto: Betty Rasmussen
Xin Yuan Xu har boet i Danmark i mere end 30 år. Før hun flygtede fra hjemlandet, lærte hun den gamle kinesiske lægekunst, der blandt andet bruger akupunktur og sugekopper. Nu bruger hun sin viden i Den Kinesiske Klinik i Særslev.
Annonce

Særslev: Tynde akupunkturnåle i varierende længder til forskellige steder på kroppen, sugekopper af glas og en skraber, der skraber på hudoverfladen, mens sugekoppen går mere i dybden, og et kinesisk kosttilskud som hun selv importerer.

Det er nogle af redskaberne, når Xin Yuan Xu praktiserer sin kinesiske lægekunst i Den Kinesiske Klinik i den ene ende af huset på Klaus Berntsensvej i Særslev, hvor hun også bor med sin søn.

62-årige Xin Yuan Xu har boet i Danmark i mere end 30 år, længere tid end hun nåede at bo i Kina, for vejen til Danmark gik over et par år i Thailand, efter at hun var flygtet fra hjemlandet.

Som flygtning besluttede hun ikke selv, at det var Danmark, der skulle være hendes nye hjemland, men i dag er hun glad for, at det var her, rejsen endte.

- Danmark er et rigtig godt sted at være, fastslår hun. Dog kunne hun godt bruge lidt mere sol, et nærliggende ønske på en regntung oktoberdag.

Hvis du har ubalance i kroppen, går de små blodårer i huden hurtigt i stykker, når jeg bruger skraberen eller sætter sugekopper på, og så går immunforsvaret hurtigt i funktion for at genskabe balancen.

Xin Yuan Xu

Annonce

Kroppen i ubalance

Efter et par år i København kom hun til Odense, hvor hun drev sin klinik i mere end 20 år, indtil hun for seks år siden flyttede til Særslev og indrettede klinik i det gule murstenshus.

Før hun forlod Kina, havde hun arbejdet flere år på et sygehus, før hun tog en uddannelse i den traditionelle, gamle kinesiske lægekunst, og siden har hun været tilbage for at gennemføre kurser.

- Hvis du har ubalance i kroppen, går de små blodårer i huden hurtigt i stykker, når jeg bruger skraberen eller sætter sugekopper på, og så går immunforsvaret hurtigt i funktion for at genskabe balancen, forklarer Xin Yuan Xu.

Og da hun bagefter demonstrerer brugen af sugekopper på sin egen arm, bliver huden under glasset fyldt med bittesmå røde prikker.

- Jeg har også sovet dårligt i den seneste tid, forklarer hun.

Annonce

Sværere i Særslev

Blandt de skavanker - eller ubalancer - som patienter opsøger den kinesiske behandler med, er hovedpine, ondt i kroppen, forkølelse, allergi og ønske om at tabe sig eller holde op med at ryge.

Xin Yuan Xu er glad for at bo i Særslev, men hun må erkende, at det er sværere at få patienter på den nordfynske adresse, end da klinikken lå i Odense.

- Men nogle af mine "gamle" patienter kommer stadig.

Det er efterhånden en del år siden, Xin Yuan Xu sidst har besøgt Kina. Hendes forældre lever ikke mere, men hun har stadig en store- og en lillebror i landet.

Efter kort tid er det tydeligt at se, hvor sugekoppen har siddet på Xin Yuan Xus arm. - Jeg har også sovet dårligt et stykke tid, forklarer hun. Foto: Betty Rasmussen
Xin Yuan Xu forklarer, hvordan kroppens nervebaner er forbundet. Foto: Betty Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Modeshow med god afstand

Ugeavisen Nordfyn

Månedens buket: Aase skaber glæde med gymnastik

Annonce