Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Man skal ikke grave grøfter, hvis man selv bor i et glashus

Journalist Thomas Gregersen
Annonce

Nogle politikere kipper med Dannebrog og slår på, hvordan vores lille land er truet af fremmede religioner, ramadansange i højskolesangbogen og folk i fuldstændigt forkerte farvenuancer. Så kan man være sikker på, at der i næste sætning følger et billede af danskerne som et homogent folkefærd med blå øjne, lyst hår og fælles kulturelt fodslaw med hagen stolt løftet og blikket rettet mod det samme faste punkt på horisonten.

Mange danskere fniser nok lidt i vikingeskægget af amerikanerne, der i øjeblikket står som et splittet samfund af gale grupperinger på kanten af ragnarok. Et land, der bare venter på et stort kollektivt besøg af distriktspsykiatrien.

Med Obelix' hovedrysten kan vi konstatere, at nutidens romere er lige så gale.

Men, lad os nu bare være helt ærlige. Vi er selv delt af Lillebælt og Storebælt. Vi er delt veganere mod kødspisere, klimademonstranter mod bilejere, børnefamilier mod familier uden børn, Bogense mod Otterup, katteejere mod hundeejere, troende mod ateister, mundbindsbærende mod ikkemundbindsbærende - og ikke mindst mænd mod kvinder i disse tider.

Men, det er lige her, min hjerne kortslutter i en eller anden illoyal følelse mod mit eget køn.

Jeg har i min levetid oplevet mindst en snes kønsfæller, der både med og uden julefrokostbrandert har overskredet samtlige grænser for anstændig opførsel.

Og der må jeg bare sige: Det er altså nogle gange også en hårfin balance at være mand.

Vi skal helst have god kontakt til de kvindelige sider i vores enlige x-kromosom, men dog nogenlunde være i stand til at stoppe inden vi finder os selv i et eller andet obskurt prøverum med en plisseret nederdel om hælene og begyndende ømme mælkekirtler.


Og der må jeg bare sige: Det er altså nogle gange også en hårfin balance at være mand. Vi skal helst have god kontakt til de kvindelige sider i vores enlige x-kromosom, men dog nogenlunde være i stand til at stoppe inden vi finder os selv i et eller andet obskurt prøverum med en plisseret nederdel om hælene og begyndende ømme mælkekirtler.


Mænd må gerne have det der lidt farlige og uberegnelige glimt i øjnene, og skal dog helst kunne leve med at vores tv jævnligt viser Luksusfælden og Paradise Hotel, uden at vi går ud i garagen efter brændeøksen og råbe ”Heeere is Johnnyyy”, mens vi kløver hoveddøren...

Lad mig bare sige, at personligt har jeg to punkter i min personlighed, hvor jeg næsten kan blive bange for min kvindelige side.

Den ene dukker op, når jeg i tv-programmet Sporløst af og til mærker underlæben begynde at sitre under genforeningsscenerne i den 17. genudsendelse af det samme afsnit. Hvis man så endda sad og flæbede til et nyt afsnit... men en genudsendelse!

Så sidder jeg dér et øjeblik. Rømmer mig højlydt og går ud og parallelparkerer.

Når den indre kvinde i et uopmærksomt øjeblik får lov at trænge sig vej gennem mit sædvanligvis stålhårde macho-panser, så får jeg den her voldsomme trang til at sparke på dæk, kyle en guldøl i løgneren og parallelparkere iført netundertrøje.

Jeg kan faktisk ikke fordrage guldøl - så kvinden titter lige frem igen, når jeg på vej ud i garagen snupper en økologisk hyldeblomstcider i køleskabet.

Min anden skræmmende kvindeside dukker op på de sociale medier. Den handler om de her testdig-selv-tests. Måske drejer det sig i virkeligheden om at blive bekræftet i, at man gør noget rigtigt i sit liv.

Som voksen mangler man nogle gange det der ”flooot” som ens forældre leverede sammen med et klap på hovedet, den dag man lærte at kende forskel på potte og potteplante.

Forleden fandt jeg en test, der hed: ”Træner du for meget”. Og nej, det gør jeg ikke. Ud af 15 punkter i testen havde jeg ikke ét svar, der pegede i den retning. Flooot.

I testen ”Hvilken reality stjerne er du” blev jeg Malou Stella fra ”De unge mødre”?!?! Jeg er faktisk ikke sikker på, hvem hun er. Men i betragtning af, at jeg ligner hende, er jeg sikker på, der må være tale om en prægtig ung kvinde.

På Facebook klikkede jeg på et link til kvindebladet Womans hjemmeside. "Din veninde på nettet" er deres slogan.

Her faldt jeg over testen ”Tjek dine bryster for knuder” - og jeg var faktisk i gang med at hive op i T-shirten, da jeg i stedet valgte at gå ud og parallelparkere.

Ikke fordi jeg ikke har bryster, men der må sgu være en grænse...

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce