Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Mange vil løbe eller gå på cykel-rute

Ruten for Castor Cross & City Trail er fremhævet med blåt og kommer til at strække sig over fire kilometer blandet underlag. Kort: Michael Kjærgaard

Arrangørerne af løb til fordel for Castor-indsamling nåede i mål med det forventede deltagertal mere end en uge før løbet. Men der er stadig plads til flere.

Annonce

Bogense: Interessen for at gå eller løbe på en del af den rute, som knap 300 VM-crossryttere sled sig igennem i weekenden, er så stor, at arrangørerne af Castor - Bogense Cross & Citytrail søndag den 10. februar allerede halvanden uge før startskuddet kunne notere sig, at målet om 300 deltagere var nået.

Men bare rolig, hvis du endnu ikke har meldt dig til: Der er plads til alle på ruten, hvad enten du vil gå fire kilometer, løbe fire eller otte kilometer.

Løbet/gåturen er arrangeret for at samle penge ind til genopbygningen af det stolte træskib Castor, der brændte i september. Derfor vil hele deltagergebyret på 50 kroner for at gå og 75 kroner for at løbe tilfalde Castor-indsamlingen, mens arrangørerne får glæden over dels at være med til at hjælpe Castor på vandet igen dels at sørge for endnu en søndag med masser af liv på Bogenses havneområde.

Ud over de mange, der har meldt sig til at gå eller løbe, er der også pæn tilslutning til opfordringen til virksomheder om at tilmelde sig "kroner for kilometer", oplyser løbsleder Michael Kjærgaard.

"Kroner for kilometer" betyder, at virksomhederne binder sig til at bidrage med én kroner pr. løbet/gået kilometer. Tilsagnet gælder dog kun op til 300 deltagere, derefter får de mulighed for at trække sig.

Annonce

Sådan tilmelder du dig

Castor - Bogense Cross & Citytrail giver deltagerne en unik mulighed for at gå/løbe over Bogense Havn, fordi arrangørerne af VM i cyklecross har lovet at vente til mandag den 11. februar med at fjerne den midlertidige bro over havneindløbet. Ruten runder også marinastranden og en del af cykelruten.

Tilmelding til løb og gåtur kan ske på www.sportstiming.dk eller www.castorbogense.dk, men der er også mulighed for at købe billet på selve dagen, fra klokken 9 i teltet på Havnetorvet. Løbet begynder klokken 10.

Arrangørerne ser dog helst at så mange som muligt melder sig til på forhånd. Dels sparer det tid og mindsker køen på dagen - og dels får de frivillige i Soroptimisterne bedre mulighed for at beregne, hvor meget kage, de skal bage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce