Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Forfaldne ejendomme nedrives til genbrug

Sorteringsarbejdet er i gang, hvor Jan Kjeldsen skovlfuld for skovlfuld deler materialerne op i, hvad der kan genanvendes, og hvad der ikke kan. Fordi det er en brandtomt, vil der være 15 til 20 procent, der skal køres til destruktion, når de farlige stoffer ikke er sorteret fra. Foto: Thomas Gregersen
Nedrivningspulje og forsikringssager skaber travlhed hos nordfynsk nedrivningsfirma, der sørger for, at næsten alle materialerne fra de gamle huse genbruges.
Annonce

Bogense: Set udefra kan det måske virke som en forholdsvist destruktiv hverdag, når Jan Kjeldsen hver morgen svinger benene ud over sengekanten for at køre ud og rive huse ned. Men udover bare at vælte bygninger med en stor gravemaskine handler nedbrydningsbranchen i dag langt mere om genbrug end den gjorde tidligere, fortæller Jan Kjeldsen, der driver virksomheden J. Kjeldsen Nedrivning i Bogense:

- Vi har lige afsluttet arbejdet med en gård i Strib, hvor vi nåede helt op på, at 97 procent af materialerne blev genanvendt, fortæller han.

Det kan både ske som direkte genbrug - altså når mursten, glas, gulvbrædder, stikkontakter, vinduer og døre kan overføres direkte. Alle de materialer, der ikke skal over en mellemstation, inden de kan komme videre i brug. En meget stor del af bygningen kan være beton, som renses og knuses til vejfyld.

Annonce

Mursten meget populære

- Det reneste beton bliver faktisk også genbrugt til, for eksempel at støbe gulv i lader og den slags byggerier. Når betonen er knust opnår cementen så meget af sin gamle bindeevne, at hvis man lader det ligger ude, vil en regnbyge kunne få betonen til at størkne på ny.

Mest populære er de gamle mursten, der ofte anvendes til renoveringsprojekter. De bliver afhentet af Svendborgfirmaet "Gamle Mursten", fortæller Jan Kjeldsen.

Det er typisk forsikringsselskaber, der skal have revet brandtomter ned, men også kommunens nedrivningspulje giver mange opgaver. Foto: Thomas Gregersen

Derfor gør han også meget ud af, at få så mange sten som muligt ud af væggen i hel tilstand, når det er en type, der er efterspørgsel på.

I øjeblikket er det en brandtomt på Nørreløkke ved Bogense, firmaet er i gang med at fjerne, men selvom godt halvdelen af bygningen var ødelagt af branden, anslår Jan Kjeldsen, at mellem 80 og 85 procent af materialerne kan bruges igen.

Annonce

Hele bygningen screenes

- Målet er, at vi kører så lidt på deponi som muligt. Det rene træværk vil blive genbrugt i produktion af spånplader, mens behandlet og malet træ bliver brændt i fjernvarmeproduktionen, gulve og fundament bliver knust til vejfyld og fra den del af huset, der ikke er ramt af branden, vil vi fjerne blandt andet vinduesglas og tag, fortæller han.

Før selve nedrivningen går i gang, ligger der dog et stort arbejde, hvor kommunen sender et ingeniørfirma ud og screener bygningen for miljøfarlige stoffer. Alt efter hvornår bygningen er opført eller renoveret, kan der være tale om mange forskellige slags stoffer som det kræftfremkaldende pcb og en lang række tungmetaller, der skal fjernes manuelt.

- Det handler selvfølgelig om, at vi ikke bare flytter et miljøproblem et andet sted hen. Så hvis der er malet med bestemte slags malinger, bliver væggene sandblæst først, fortæller Jan Kjeldsen.


Det handler selvfølgelig om, at vi ikke bare flytter et miljøproblem et andet sted hen. Så hvis der er malet med bestemte slags malinger skal væggene sandblæses først

Jan Kjeldsen.


Nogle ting køres på lossepladsen på Odense Nord, hvor en membran sikrer, at stofferne ikke trænger ned til grundvandet, men ledes i et lukket kloaknet med regnvandet.

Den sidste lille procentdel af de mest kritiske bygningsrester køres til destruktion på Fortum - det tidligere Kommune Kemi i Nyborg.

Annonce

Kalenderen fyldt godt op

- Selve det at vælte bygningen, er det mindste af opgaven. Først ligger der en masse forberedelse, så skal den screenes og endelig skal det hele sorteres meget nøje i bunker. Til sidst skal alt det under jorden lukkes af eller ryddes. Det kan være nedgravede olietanke, kloakker, vandbrønde og alt den slags, fortæller Jan Kjeldsen.

Han har i lang tid haft så travlt, at der med jævne mellemrum må hentes vikarer ind til at hjælpe med arbejdet.

Til højre er det bunken med træ, der ender med at blive brændt og bliver til fjernvarme. Til venstre er det bunken, der skal deponeres på en særlig losseplads. Endelig ender betonstykkerne sandsynligvis som vejfyld, fortæller Jan Kjeldsen. Foto: Thomas Gregersen

Det seneste år har han behandlet godt 20 ejendomme, og det er tæt på, hvad han kan presse ind i kalenderen.

- Selve nedrivningen tager omkring 14 dage, og så er der i snit fem kontordage forbundet med hver sag, hvor der skal dokumenteres og udfyldes papirer, fortæller han.

Det er typisk forsikringsselskaber, der skal have revet brandtomter ned, men også kommunens nedrivningspulje giver mange opgaver. Endelig er der en stigende andel af private, der køber ældre ejendomme for at rive dem ned og bygge på grunden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce