Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Nordfyn tændte 1000 julelys

I Otterup tændes træet traditionen tro fra en lift, hvor julemanden ligesom kan kaste lyset ud over byen. Foto: Jane Nordberg Larsen.

Nordfyn: Det kan godt være, at vi almindelige dødelige der ikke er 630 år og udelukkende lever af risengrød kan føle en begyndende julestress i disse dage, men så tænk lige på ham der skal have det store overblik. Manden i rødt.

Fredag tændte han lys på i både Byparken i Søndersø og på Torvet i Otterup, mens han lørdag blev vækket midt i en velfortjent lur i Bogense.

I Søndersø og Otterup skete det endda næsten samtidig.

Annonce
I Bogense blev julemanden kørt videre i en kongelig karet. Han skulle skynde sig til Grønland for at få styr på de sidste gaver. Foto: Thomas Gregersen

- Vi havde faktisk rigtigt pænt besøg. I disse tider er man jo altid sådan lidt usikker på, hvordan folk forholder sig til at være mange sammen, men det blev en god dag for børnene og der blev delt 14 kilo karameller ud, fortæller Jane Nordberg Larsen fra Otterup Bageri.

Udover et stort nisseorkester på Torvet, var der som sædvanligt stillet en lift op, så julemanden kunne tænde lyset sådan lidt fra oven.

Bogense vækkede julemanden på loftet i Den Gamle Købmandsgård, hvor han tilbringer sommeren i dyb søvn. Foto: Thomas Gregersen

I Søndersø blev juletræet tændt fredag med efterfølgende dans omkring træet. I byen bryster man sig af at have Fyns smukkeste juletræ, og det kan da være svært at modsige. For er det ikke sådan, at alle juletræer er det smukkeste?

De Gule Spejdere sørgede for hygge, varme drikke og godteposer. I alt blev der uddelt ikke mindre end 350 poser med slik. Med til den hyggelige stund hørte også besøg på Plejecenter Vesterbo, hvor der blev sunget og danset for de ældre.

I Bogense er det efterhånden blevet en tradition at julen starter i byens gamle købmandsgård, hvor julemanden skal vækkes af borgmesteren og en masse børn.

Her var julesangene ledsaget af et kor og da det langt om længe lykkedes, at få hevet julemanden ud af halmen på loftet gik han med hele følget ned til træet i Adelgade, hvor han sammen med børnene tændte det.

Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Kålkællingerne mødes til vegetarmad: Savnede inspiration til grønnere madlavning

Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Forsinket julegave til nystartet forening: - Med de her penge kan vi købe alt, vi skal bruge

Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Svensk fastelavnsbolle megahitter: Sådan bager du semlor selv

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Vind billetter til landets største feriemesse

Ugeavisen Nordfyn

Foredrag med Overleveren

Ugeavisen Nordfyn

Hvor gammel var Gorm den gamle egentlig?

Ugeavisen Nordfyn

Fællesspisning hver for sig skal give Jullerup-Melby et nyt fyr

Ugeavisen Nordfyn

En DSB-stol og en grankogle i Hobro satte gang i Janes iværksætterdrøm: - Det vigtigste er, man har sin humor og sin optimisme

Ugeavisen Nordfyn

Ny teknik hjælper på ryggen: Fremtidens senge kan skifte hårdhed

Ugeavisen Nordfyn

Anarki i højtiderne: Meny ønsker god påske - skal du have juleslik og en fastelavnsbolle med?

Annonce