Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Ny lufthavnscafé i HCA Airport: - Vi skaber et mødested med flyvning i centrum

I Flyver Café'en bliver der holdt alt fra sølvbryllupper til kaffepauser for piloter. Forpagterne har store ambitioner for stedet, som de håber kan blive et centrum for luftfart. Foto: Peter Krogh Frausing
Caféen i HCA Airport er i øjeblikket i gang med en forvandling til en vaske ægte nørdhule for luftfartsinteresserede. Caféen kan både være vært for 3-retters menuer og frokostbuffeter.

Beldringe: For omtrent et år siden måtte den forhenværende forpagter af caféen i H.C. Andersen Airport opgive forretningen. Men allerede kort efter stod en grønlandsk familie med passion for luftfart klar til at starte caféen på ny.

Dog skete det med ambitioner om, at den skal være et sted med luftfarten som omdrejningspunkt. Derfor blev det hurtigt besluttet, at omdøbe den til "Flyver Café'en".

- Vi ejer en hangar her i lufthavnen, hvor vi ofte har alle mulige selskaber med bespisning mellem flyene. Vi har altid fået maden fra køkkenet i lufthavnen, og derfor var vi rigtig ærgerlige over at de skulle lukke. Vi besluttede os derfor for at overtage forpagtningen, og lægge de to forretninger sammen til noget vi tror på kan vækste her i lufthavnen, fortæller Jens Ploug Larsen.

Annonce

Centrum for luftfart

Drømmen for familien er, at det er her man lander når man er på tur i sin flyvemaskine og skal have frokost, ligesom pilotelever skal kunne lande og få en kop kaffe når de er på træningsflyvninger.

Det store panoramavindue giver god udsigt over standpladsen, hvor der trods alt kan være livlig trafik af privatfly og helikoptere. Foto: Peter Krogh Frausing

- Vi tror på, at Flyver Café'en indenfor et års tid kan blive centrum for det man kalder "General Aviation" i Danmark. Altså fritidsfly, skolefly og privatfly. Vi vil gerne leve op til høje standarder for privatfly, men også servere mad og hygge til priser hvor alle kan være med - og så opbygge et fællesskab omkring caféen, hvor piloter, flyspottere, lokale og alle mulige andre har lyst til at komme og fordybe sig i luftfart i mange facetter, siger Jens Ploug Larsen.

Hver dag kører mange ud til lufthavnen for at se, om der tilfældigt sker noget den dag. I 2022 vil der blive annonceret på forskellige medier, når der er træning med fly og dage hvor fly fra ind- og udland mødes i lufthavnen. På den måde bliver det lettere at finde ud af hvornår man skal holde sig til i caféen og se noget action.

Til dagligt flyver både Jens Ploug Larsen og konen Bente Biilmann Larsen i Grønland for selskabet Air Greenland, og derfor har de betroet den daglige drift af caféen til kokken Heidi Kjeldsen. Hele familien nyder dog, at give en hånd med i caféen og hygge med gæsterne.

Den 48-årige kok Heidi Kjeldsen bestyrer i det daglige caféen. Jens Ploug Larsen og resten af familien kommer dog og hjælper når de ellers er i Danmark. Foto: Peter Krogh Frausing

- Jeg kan allerede mærke at der er en helt anden dynamik herude, og der kommer mange piloter og drikker kaffe eller spiser her. Vi har også lavet en frokostordning med alle de andre ansatte i lufthavnen. Det gør at der er mange gæster hver dag, og folk er allerede ved at opbygge et rigtig godt fællesskab herovre, fortæller hun.

Jeg kan allerede mærke at der er en helt anden dynamik herude, og der kommer mange piloter og drikker kaffe eller spiser her.

Heidi Kjeldsen, kok i Flyver Café'en

Heidi Kjeldsen er født og opvokset på Fyn, hvor hun har tilbragt det meste af sit arbejdsliv. Luftfarten er for hende en helt ny verden, som hun er ved at vænne sig til.

- Før var jeg ikke selv helt tryg ved at flyve, men jeg synes det er rigtig spændende at gå herude og lære mere om den verden også. Efter en flyvetur med Bente og Jens, så synes jeg også det er sjovt at komme med ud i de må propelfly og få en tur. Jeg lærer stille og roligt mere og mere om luftfart, selvom det er maden mine evner er bedst ud i, siger Heidi Kjeldsen.

Annonce

Gratis lånebil

For at gøre H.C. Andersen Airport interessant for flyvende gæster der gerne vil opleve noget, har Jens Ploug Larsen og familien besluttet sig for at stille en bil til rådighed.

På den måde kan man gratis låne en bil i Flyver Café’en, hvis man som pilot lander i lufthavnen, og gerne vil opleve noget på Fyn.

Alt i Flyver Café'en er indrettet med temaet "luftfart" for øje. Foto: Peter Krogh Frausing

Det tilbud har allerede tiltrukket piloter fra andre lande i norden.

- Der kom folk fra Norge, Sverige og Tyskland i sommers. Der er ingen tvivl om at det her fællesskab i caféen gør noget godt for lufthavnen også, konstaterer Heidi Kjeldsen.

Bilen står altid til rådighed, men er ikke ude at køre hver dag. Derfor er der gode chancer for at den er ledig, når man ellers lander i lufthavnen.

Annonce

Til lands og i luften

Caféen betjener ikke kun dem der kommer flyvende, og heller ikke kun dem der kommer fra gaden.

Caféen ligger nemlig både med lokaler før og efter sikkerhedskontrollen, hvorfor der er mulighed for alt fra en forfriskning lige inden ombordstigning, ligesom man kan køre forbi i frokostpausen og spise uden sikkerhedstjek. Caféen leverer desuden mad til arrangementer ud af huset, samt til fly i alle størrelser.

Jens Ploug Larsen og datteren Anna Biilmann Larsen viser her deres eventyrlige hangar i HCA Airport. Foto: Peter Krogh Frausing

I vinterhalvåret har caféen åbent fra 11 til 15, og til klokken 16 i weekender. Om sommeren udvides åbningstiderne dog.

Desuden holder caféen også selskaber på op til 200 gæster, hvor menuen kan skræddersys til selskabets behov. Selskaber kan afholdes på alle tidspunkter af døgnet, og kan kombineres med et besøg i familiens fascinerende hangar, eller flyveture over Fyn for gæsterne.

Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Kålkællingerne mødes til vegetarmad: Savnede inspiration til grønnere madlavning

Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Forsinket julegave til nystartet forening: - Med de her penge kan vi købe alt, vi skal bruge

Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Svensk fastelavnsbolle megahitter: Sådan bager du semlor selv

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Vind billetter til landets største feriemesse

Ugeavisen Nordfyn

Foredrag med Overleveren

Ugeavisen Nordfyn

Hvor gammel var Gorm den gamle egentlig?

Ugeavisen Nordfyn

Fællesspisning hver for sig skal give Jullerup-Melby et nyt fyr

Ugeavisen Nordfyn

En DSB-stol og en grankogle i Hobro satte gang i Janes iværksætterdrøm: - Det vigtigste er, man har sin humor og sin optimisme

Ugeavisen Nordfyn

Ny teknik hjælper på ryggen: Fremtidens senge kan skifte hårdhed

Ugeavisen Nordfyn

Anarki i højtiderne: Meny ønsker god påske - skal du have juleslik og en fastelavnsbolle med?

Annonce