Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Ny verden: Prøv en MG elbil, når din egen er på værksted

Niels og Morten fra Autoteknik Særslev har netop fået plader og firmalogo på deres nye MG SUV, som man er velkommen til at komme og se og eventuelt få en prøvetur i. Foto: Thomas Gregersen
Hos Autoteknik Særslev kan du fremover prøve at køre elbil, mens din egen er til service eller reparation. Det nordfynske værksted har nemlig investeret i den nye elektriske MG med stor udstyrspakke.

Særslev: Hvis du er en af dem, der stadig ikke har prøvet at sidde i en elbil, men gerne vil prøve den fagre nye verden af på egen krop, så er Autoteknik Særslev klar med en prøvetur i den nye fuldt elektriske MG, der byder på stort set alt i udstyr.

- Det er luksusudgaven og alligevel er den faktisk nede i nogle rigtigt fornuftige priser. Og så er den da faktisk også flot at se på. Vi har først og fremmest købt den for, at vores kunder kan låne elbilen imens deres egen er på værkstedet, men det handler selvfølgelig også om, at man er velkommen til at komme og prøve fornemmelsen af at køre i en elbil, hvis man aldrig har prøvet det før. Alene accelerationen og det at man bevæger sig stort set lydløst. Det skal altså prøves af, fortæller indehaver Niels Møller.

Uddannet i el

Både han selv og mekaniker Morten Møller er blevet uddannet i at servicere og reparere elbiler.

Skulle man falde fuldstændigt for køreoplevelsen i den elektriske kineser, så kan Autoteknik Særslev også formidle salg af MG-modellerne, der i øvrigt også fås i en hybridudgave, der er dyrere end den rent elektriske.

- Der er jo ikke tvivl om, at de elektriske biler er kommer for at blive og man kan slet ikke sammenligne de nye modeller med dem der for alvor begyndte at komme til landet for 10 år siden. Udviklingen går rigtigt stærkt på dette område, siger Niels Møller.


Der er jo ikke tvivl om, at de elektriske biler er kommer for at blive og man kan slet ikke sammenligne de nye modeller med dem der kom til landet for 10 år siden. Udviklingen går rigtigt stærkt på dette område

Indehaver Niels Møller, Autoteknik Særslev
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce