Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Ok, jeg skylder måske en forklaring

Journalist Thomas Gregersen


Ja, hvis jeg et øjeblik lukker øjnene og tænker mig ud af min egen krop. Sådan lige betragter det hele lidt fra oven - så var det sgu nok et sørgeligt syn, der mødte de uforvarende turister på gaden den lørdag i Bogense. En midaldrende overvægtig og halvskaldet mand, der kom vraltende i sine strømpesokker, bukserne våde til knæene og et par størrelse 47 sko i den ene hånd, mens den anden hånd forsøgte at slæbe en - muligvis - død hund, der lå på ryggen med alle fire ben i vejret.

Sådan har makkerparret i hvert fald lugtet. Lidt af fremskreden kompostering. Og manden gik og mumlede indædte forbandelser mellem tænderne.


Så derfor kryber jeg til korset. Jeg skylder nok nogen en forklaring - ikke mindst den familie, der måtte stoppe og holde deres lille datter for både øjnene og ørerne, mens optoget passerede.

Annonce

Manden var mig - og det hele var egentlig startet ganske fint.

Jeg havde afsluttet mine opgaver på avisen ved 15-tiden og tænkte, at både jeg og den der bassethund ville have godt af lidt frisk forårsluft og en gåtur.

Så vi satte kurs mod Fogense ad Havfruestien, hvor vi helt ude ved det yderste af diget valgte at tage stranden tilbage mod bilen udenfor redaktionen på Vestre Havnevej.

Problemerne begynder først rigtigt, da vi nærmer os marinaen. Foran os breder et tykt tæppe af tørret tang sig og bassethunden insisterer på, at vi skal krydse dette 10 meter brede bælte af havvækster i forrådnelse.


Jeg prøver lige til med en forsigtig fod og den første meter virker stabil og tør med en vis bæreevne, men da jeg tager næste skridt ... F"¤#***¤#@"¤"!

Min sko forsvinder gennem tangen med et højlydt "svuppp" og eftersom en krop af min størrelse - ligesom en supertanker - kræver en vis fremdrift, så kan jeg ikke bare slå bak. Næste sko sætter sig lige så fast med cirka samme lyd som den første. Min fremdrift betyder, at enten vælter jeg på maven eller også efterlader jeg mine sko i dyndet.

Min sko forsvinder gennem tangen med et højlydt "svuppp" og eftersom en krop af min størrelse - ligesom en supertanker - kræver en vis fremdrift, så kan jeg ikke bare slå bak. Næste sko sætter sig lige så fast med cirka samme lyd som den første. Min fremdrift betyder, at enten vælter jeg på maven eller også efterlader jeg mine sko i dyndet.

Så der står jeg i strømpesokker og kan se, hvordan mine sko langsomt fyldes med misfarvet råddent havvand med sådan en slags olieret overflade.

En efter en får jeg skoene gravet fri og vader ud på sikker grund, mens bassethunden vandrer sine egne veje med snuden i jorden, efter at jeg i panik gav slip på snoren.


Først da krapylet finder et kadaver af en død måge og begynder at rulle sig, får jeg indhentet den.

Nu er mine våde strømper så klistret til med et tykt lag sand og skoene trækker en mindre flod af råddenskab, så jeg vælger at gå tilbage til bilen i strømpesokker.

Her er det så, at bassethunden Eleanor finder ud af, at turen er tæt på sin afslutning og resolut kaster sig om på ryggen for at trække glæden ved gåturen lidt længere.


På dette tidspunkt er min tålmodighed ikke indstillet på julelege, så jeg trækker hende med vold og magt cirka fem meter liggende på ryggen, mens jeg forsøger at lade være at råbe min irritation ud over havnen.

Cirka ud for turistkontoret når jeg at høre et lille klik, da låsen i hundens seletøj giver efter for trykket og åbner sig.

Pludseligt lettet for mine 30 kilo dødvægt i den anden ende af snoren oplever jeg en overraskende og i mange år uset acceleration, der endnu en gang er ved at sende mig forover på maven.

Med det yderste af fingerspidserne når jeg lige at klamre mig til lygtepælen, mens den nu frie hund pludselig bliver vækket til live og begynder at vralte i den modsatte retning.

Jeg må endnu engang kaste skoene fra mig og løbe i strømpesokker efter den lavbenede pelstorpedo, der nu bliver båret det sidste stykke og sat eftertrykkeligt ned i bagagerummet med en løftet pegefinger og et højlydt udbrud, der ikke egner sig til tryk!


Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Her kan du bade til sommer: Seks strande kan i år hejse det blå flag

Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Efter lang tids planlægning: Nyt børnehus skal stå klar i 2023

Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Oksana flygtede med sin mor og 2-årige datter i propfyldt tog: Nu har hun fået arbejde og håb for fremtiden

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Tømrermester overrasket: Nye lejeboliger ved landsbyens gadekær bliver revet væk

Ugeavisen Nordfyn

Foredrag om Melby Kirkes klokker

Ugeavisen Nordfyn

Oplev solnedgangen til havs, når Castor kaster anker ved Æbelø

Ugeavisen Nordfyn

Kristina og Dina er pædagoger og vil ikke sende deres egne børn i institution: - De har bedre af at gå hjemme

Ugeavisen Nordfyn

Guidet vandretur Bogense - Fogense - Hugget

Ugeavisen Nordfyn

Alder er en trinvis befrielse

Ugeavisen Nordfyn

Stig Rossen tager vennerne med til koncert i Bogense

Annonce