Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Opfølger til succesfilm: Karens unikke hus tiltrækker nogle af Danmarks største filmstjerner

Karen Brøndum Pedersen kan ikke vise de rum eller rekvisitter, der er valgt til "De forbandede år 2", men hun har leveret rekvisitter til mange store danske film. Senest var det Bille Augusts Karen Blixen-film "Pagten", hvor denne stol, en machete, flere trommer og spyd fra hendes samling var med. Foto: Thomas Gregersen
På trods af coronanedlukning af biograferne i 2020 blev filmen "De forbandede år" en af årets mest sete med 370.000 solgte billetter. Nu er optagelserne af anden del af fortællingen om familien Skov i gang - og en del af scenerne bliver filmet i Bogense.

Bogense: Hvis du var en af de godt 370.000 biografgængere der strømmede ind til sidste års biografsucces "De forbandede år" og syntes, at handlingen sluttede lidt brat. Så er der lys forude.

I øjeblikket bliver der nemlig optaget scener til fortsættelsen "De forbandede år 2 – Opgøret", hvor man følger familien Skov i årene fra 1943. Og nogle af dem kommer til at foregå i Bogense.

Det er instruktør Anders Refn, der står bag filmene om begivenhederne i Danmark under Anden Verdenskrig, og når Bogense får en lille rolle i filmen, skyldes det Karen Brøndum Pedersen, der til dagligt bor lige midt i en tidslomme fra 1930'ernes og 40'ernes Danmark.

Annonce

- Det roder helt forfærdeligt lige nu, men det er da sjovt at kunne lægge hjem til filmoptagelser, siger hun, mens hun viser rundt.

Hun deler i den kommende tid sit hjem med et filmhold på omkring 30 mennesker, og lige nu arbejdes der med at få alle detaljer på plads, inden optagelserne går i gang i næste uge.

Køkken fra 1930

I den seneste tid har både intruktør og lyd og lysfolk lagt vejen forbi Bogense for at danne sig et indtryk af forholdene i huset.

Karen Brøndum Pedersens køkken er husets originale fra omkring 1930, og det samme er masser af andre fine detaljer - blandt andet den velholdte sildebensparket i hendes stue.

- Vi har altid syntes, at det køkken er så charmerende, og der er så meget plads i skabene. Så vi har aldrig overvejet at skifte det ud. Filmfolkene får godt nok malet stuen en anden farve, men fordi jeg er så glad for min nuværende varme gule farve, så maler de væggene tilbage igen, når optagelserne er slut, fortæller hun.


Vi har altid syntes, at det køkken var så charmerende og der er så meget plads i skabene. Så vi har aldrig overvejet at skifte det ud. Filmfolkene får godt nok malet stuen en anden farve, men fordi jeg er så glad for min nuværende varme gule farve, så maler de væggene tilbage igen, når optagelserne er slut

Karen Brøndum Pedersen


Karen Brøndum Pedersen har i mange år drevet Nordfyns Antik, der er blevet lidt af en guldgrube for den danske filmbranche, og det var en af de rekvisitører, der ofte kommer i butikken, som kunne huske hendes gamle fine køkken.

Filmens producent Lene Børglum er da også rigtigt glad for fundet.

- Det er jo helt fantastisk at lande midt i sådan en tidslomme, hvor alt det, vi skal bruge, allerede findes. Vi skal ikke ud og bygge en scene op helt fra bunden, siger hun.

Annonce

Må ikke afsløre for meget

Det er dog meget lidt, producenten må afsløre om optagelserne og handlingen i den kommende film, men Lene Børglum fortæller, at det er en af filmens kendte karakterer, der skal bo i Karen Brøndum Pedersens hus.

Den nordfynske antikvitetshandler har mange gange tidligere leveret rekvisitter til danske film og tv-serier - og det hun har på lager er typisk lige præcis de specielle ting, som filmholdene ikke kan finde andre steder.

Det er Karens forklæder og linned, der kan ses i TV2's Badehotellet og Sygeplejeskolen, flere møbler kunne ses i sidste års julekalender, det er hendes gamle lagner fra 1800-tallet, der kan ses blafre i starten af Ole Bornedals serie 1864, og det er blandt andet hendes mere end 100 gamle stole man kan se i filmen Hvidstengruppen, da kroparret fejrer deres store sølvbryllupsfest midt under en våbenneskastning.

Karen Brøndum Pedersen har rigtigt meget tøj og linned. I hendes uniformssamling er for eksempel en helt original uniform fra krigen i 1864. Der er både engelske, russiske og franske uniformer fra Anden Verdenskrig, og på billedet er hun ved at hænge en gammel tysk lang læderfrakke i Gestapo-model op. Den har hun lige fået retur, efter den også har været lånt ud til andre optagelser. Foto: Thomas Gregersen

Senest har hun leveret blandt andet macheter, en gammel fin stol, afrikanske trommer og spyd til Bille Augusts store Karen Blixen-film Pagten.

Efter Karen Brøndum Pedersens mand for fem år siden blev alvorligt syg og døde, har butikken almindeligvis ikke åbent, men til gengæld har den fået en stor plads i hukommelsen hos de danske filmselskaber.

- Det er typisk sådan, at de kommer og tager flere hundrede billeder af alt, hvad jeg har på hylderne. Så kører de hjem og finder ud af, hvad de helt præcis skal bruge, fortæller hun.

Karen Brøndum Pedersen køber stadig lidt op, når der dukker noget spændende frem af gemmerne. Det kan være forskellige samlinger, som familien gerne vil omsætte, når samleren er død. Men det skal være noget specielt, der har en historie.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Sommerlæsning: Slug disse klassikere i din ferie

Annonce
Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Bedst på toppen af Fyn: Pernille vandt for flotteste butik

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Har du vikingeblod i årerne?

Ugeavisen Nordfyn

Nikoline sprang ud som student med et 10-tal: - Jeg er synshandicappet. For mig har det altid bare været et mål at bestå

Ugeavisen Nordfyn

Kulturhus klar igen: En rigtig mand genåbnede Støberiet efter corona

Ugeavisen Nordfyn

Bedste serviceoplevelse 2021: Vinspecialisten der går det ekstra skridt

Ugeavisen Nordfyn

Bedst på toppen af Fyn: Årets nyhed er Lækker by Lundgren

Ugeavisen Nordfyn

Klumme: Det der med at yndes med ælde

Ugeavisen Nordfyn

Bedst på toppen: Restaurant Møber fik stemmer i tre kategorier

Ugeavisen Nordfyn

Måske som første landkommune: Nordfyn satser på eldrevne renovationsbiler

Ugeavisen Nordfyn

Verdenskendt DNA-forsker svarer: Vil man kunne finde vikingebrødres nulevende efterkommere?

Ugeavisen Nordfyn

Se videoen: Her er alle vinderne i Bedst på Toppen af Fyn

Ugeavisen Nordfyn

100 år: Rund dag for rådhuset

Ugeavisen Nordfyn

Moster har også succes på havnen

Ugeavisen Nordfyn

Maria Lundgren tilbyder lækre produkter: - Jeg sælger ikke bare for at sælge

Ugeavisen Nordfyn

Corona: Rigtig mand er klar til tredje omgang

Ugeavisen Nordfyn

Fiskehuset har fokus på gode råvarer: - Vi er aldrig gået på kompromis med kvaliteten

Ugeavisen Nordfyn

Et svært år som selvstændig

Ugeavisen Nordfyn

Per både kæmper og tror på drømmen

Ugeavisen Nordfyn

Jeppe er butiksbestyrer: - Det er ikke nok at have en flot butik

Ugeavisen Nordfyn

Trods et turbulent år: Ulrik kører fortsat på

Ugeavisen Nordfyn

Vicky har et stort udvalg på få kvadratmeter:  - I sidste ende gavner det alle

Ugeavisen Nordfyn

- Forretningen skal jo være indbydende

Annonce