Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Professor i miljømedicin: - Jeg ville ikke drikke vandet i Krogsbølle

Philippe Grandjean blev læge som 23-årig, dr.med. da han var 29 og professor som 32-årig. Han er professor på Harvard såvel som SDU og en af Danmarks mest respekterede eksperter, der på mange måder har været forud for sin tid. Arkivfoto: Frederik Steen Nordhagen
I medierne kan man jævnligt læse om nye fund af pesticider i drikkevand, men den efterfølgende debat er ofte præget af følelser, holdninger og interesser fremfor videnskab, mener Philippe Grandjean, professor på SDU. Er det overhovedet farligt eller er det hele en storm i et glas vand?
Annonce

Nordfyn: Den offentlige debat om sprøjtegiftes farlighed er i alt for høj grad styret af holdninger og økonomiske interesser i stedet for videnskab. Det mener professor på SDU, Philippe Grandjean, der er en af verdens førende miljømedicinere og blandt meget andet  adjungeret professor i miljømedicin på Harvard University.

Mange af spørgsmålene i debatten om sprøjtegifte i det danske drikkevand handler om, hvorvidt der overhovedet er et problem, eller om de koncentrationer, man finder, i virkeligheden er uskadelige.

På den ene sider er debatten præget af nervøse forbrugere, og på den anden side står landbrugets og industriens interesser.

- Den forurening, vi finder i vores drikkevand i dag, er i høj grad fortidens synder. Dengang har  myndighederne godkendt nogle sprøjtemidler, der ikke var tilstrækkeligt undersøgt for, hvor meget, og hvordan de nedbrydes. Derfor kunne stofferne nå ned til grundvandet. I dag har man andre og bedre metoder, når man tester nye sprøjtemidler, fortæller Philippe Grandjean.

Med hans viden om risikoen ved sprøjtemidlerne er han ikke i tvivl.

- Jeg synes ikke, vi bruger forsigtighedsprincippet på en ansvarlig måde, fordi de her forureninger kan betyde eksponering af gravide og der igennem negative påvirkninger af fostre. Hvis jeg var tilknyttet Nordfyns Vandværk, så ville jeg nok købe noget godkendt flaskevand til min morgente og til at børste tænder i, lyder det fra professoren.


Hvis jeg var tilknyttet Nordfyns Vandværk, så ville jeg nok købe noget godkendt flaskevand til min morgente og til at børste tænder i

Philippe Grandjean


Annonce

Designet til at slå ihjel

- Pesticider er en særlig slags industrikemikalier, fordi de er designet til at slå ihjel. Og så kan man sige, at så længe det kun er kakerlakker eller ukrudt, så går det nok. Men hvad angår skadedyr, så er det simpelthen en biokemisk realitet, at den kemi der findes inde i den smule hjerne en kakerlak har – den kemi er faktisk den samme hos mennesker. Stort set. Det vil sige, at pesticider som er beregnet til at slå skadedyr ihjel på den smarteste måde – det er ofte ved at ødelægge nervesystemet – de kan også være skadelige for mennesker.

Så er der nogen af stofferne, der bare skal rydde ukrudt ud. Der er det sådan, at biokemien hos planter er helt anderledes end hos mennesker – men det viser sig desværre, at nogle af de midler, vi bruger til at fjerne ukrudt, de kan også ramme ind i vores hormonsystem, fortæller Philippe Grandjean.

Annonce

Kan ramme vores udvikling

Når det kommer til størrelsen af de fund, der blandt andet er gjort hos Nordfyns Vandværk mener han dog, at det for et voksent menneske ikke vil udgøre nogen akut fare.

- De dyreforsøg der hidtil er lavet, hvorudfra man har sat grænser for restkoncentrationer, er i reglen gennemført på voksne dyr - mus og rotter, hvor man har set på overdødelighed og nogle få andre ting. Nogle gange har man lavet togenerationsforsøg, og så ser man om der er dødfødsler eller om de nyfødte unger er undervægtige, eller man tager hjernen ud og vejer den. Men gennemgående bliver der ikke lavet grundige forsøg om, hvorvidt pesticiderne kan give skader under udviklingen og det er jo det de medicinske undersøgelser har påvist i de senere år. Blandt andet med bly, har det vist sig at det er langt farligere for små børn end for voksne, siger Philippe Grandjean.

Annonce

Gevinst ved økologi

Den mængde sprøjtegift vi indtager gennem frugt og grønt, som ikke er økologisk, er langt større end koncentrationerne i det forurenede drikkevand.

- Der kan vi selv gøre en masse ved at spise økologisk, men grundvandet er en af vores vigtigste ressourcer og de fund der bliver gjort er øjebliksbilleder. Man ved ikke, om det vi ser hos vandværket, er den sidste hale af en mangeårig forurening eller begyndelsen på en hel bølge af noget, der er på vej ned gennem jorden. Udover et ansvar for vandforbrugernes helbred lige nu, så har vi især et ansvar for næste generation, siger Philippe Grandjean.

Annonce

Jo længere - jo større risiko

Han slår fast, at jo mere og jo længere, man er udsat for stofferne, så er der en øget risiko for en negativ påvirkning.

- Men der er altså det med de hormonforstyrrende stoffer, at kurven ikke bare er lineær. Der kan være negative påvirkninger, selvom man ligger under det, man tror er grænseværdien. Det betyder, at bare fordi man ligger under en eller anden påstået tærskelværdi, så behøver den hellige grav ikke at være velforvaret, fortæller professoren.

Igennem historien har man mange gange set, at stoffer har vist sig at være skadelige for menneskers sundhed, selvom man ikke forventede det ud fra en begrænset dokumentation.

- Vi har taget fejl før - for eksempel med bly - og dem der har betalt for disse fejl har været de eksponerede og ofte næste generation. Pesticiderne kan have noget at gøre med hjernens udvikling hos fostre, med mænds sædkvalitet og vores fertilitet. Det er bestemt muligt. Og derfor er vi nødt til at påtage os et ansvar, selvom vi ikke ved med sikkerhed, hvordan vi skal gøre det. Så må vi simpelthen gøre det så godt vi kan og levere drikkevand med så lavt et indhold af pesticider som muligt. Helst så lavt, at det slet ikke er måleligt, mener Philippe Grandjean.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Månedens buket: Aase skaber glæde med gymnastik

Ugeavisen Nordfyn

Modeshow med god afstand

Annonce