Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Rund fødselsdag og nyt showroom

Endnu står mange af malerierne på gulvet, men Martin Von Krohn Massenbach der fyldte 40 år i mandags er klar til at fejre dagen med åbningen af et nyt showroom i Adelgade i Bogense fra den 10. til den 13. oktober. Foto: Thomas Gregersen
Mandag fyldte den nordfynske billedkunstner Martin Von Krohn Massenbach 40 og nu tager hans nye nordfynske showroom form. Begge dele markeres med et arrangement over fire dage.
Annonce

Bogense: Da den nordfynske billedkunstner Martin Von Krohn Massenbach tidligere på året vendte tilbage til Bogense med sin familie efter et års tid i Svendborg, var målet at åbne et showroom i stuetagen af byens gamle apotekerbolig i Adelgade. Men ligesom så meget andet fik coronavirus sat planerne på standby, da det ikke var muligt at tage de nye rammer i brug.

- Vi ville gerne holde et stort arrangement, men nu bliver det over fire dage i stedet, så vi kan holde afstand og passe på hinanden, fortæller Martin Von Krohn Massenbach, der nu også kan slå åbningen sammen med sin egen 40-års fødselsdag.

Kunstnerfamilien er rykket ind i nogle lyse stuer med højt til stukloftet og store vægflader, så der er mulighed for at bygge en flot udstilling op, der også kan rumme de største værker.

Billedkunstner Martin Von Krohn Massenbach inviterer indenfor i sit nye showroom fra den 10. til den 13. oktober. Foto: Thomas Gregersen

Sit atelier har han stadig rundt om hjørnet i Adelgade, hvor der er arbejdsro og mulighed for fordybelse efter der nu er kommet to livlige børn i huset.

- Showroomet bliver sådan lidt en del af privatsfæren - lidt mere intimt, men det er meningen vi vil skilte med, at man gerne må kigge ind ad vinduet og se de udstillede værker, hvis man tilfældigvis kommer forbi, siger Martin Von Krohn Massenbach.

- Vi har valgt at kalde det et showroom, fordi det netop ikke er et galleri. Vi vil invitere indenfor ved forskellige lejligheder, men der er også mulighed for, at potentielle købere kan ringe og lave en aftale om en fremvisning, fortæller han.

Åbningstider i forbindelse med arrangementer vil blive offentliggjort på kunstnerens facebookside.

I forbindelse med åbningen og den runde fødselsdag vil der alle fire dage være åbent fra klokken 11-16.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Åbent skib på Castor

Annonce