Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Sanne i Morud giver hjælp til mistrivsel: - Man er ikke nødvendigvis alene, fordi man føler sig ensom

Sanne Saerens tilbyder kurser, workshops og terapi, som skal hjælpe både private og virksomheder til at få bedre trivsel og mental sundhed. Foto: Thomas Gregersen
I Morud hjælper Sanne private og virksomheder med både terapi og coaching for at komme mistrivsel til livs.

Morud: Fra sit hus i skoven i Morud tilbyder Sanne Saerens, der blandt andet er psykoterapeut MFP og coach, at hjælpe folk med at komme deres mistrivsel til livs.

Derfor afholder hun også den 29. december en nytårsworkshop, hvor man har mulighed for at finde roden til sin mistrivsel og derved gøre noget ved den.

- Nogle af de ting, man kan spørge sig selv om er blandt andet: Er jeg egentlig i overensstemmelse med mig selv? Ser mit liv ud, som det skal, eller bør jeg kigge på min fortælling om mit liv – glemmer jeg at være taknemmelig for de ting, jeg har, eller brokker jeg mig bare?, siger Sanne Saerens.

Annonce

Med eventet inviterer hun til, at man, sammen med et lille hold på maks 10 personer og i samvær med naturen, tager de første skridt mod at få gjort noget ved sin mistrivsel i for eksempel parforholdet, familierelationer, på arbejdspladsen eller hvis man føler sig ensom.

At erkende sit problem

I arbejdet fokuserer hun på tre dele: At man ser på, hvad der har været forud for, hvordan man føler sig lige nu. At man identificerer, hvor man ikke trives i øjeblikket. Slutteligt skal man skabe en vision for, hvor man gerne vil hen, hvad man gerne vil opnå, og hvad man skal arbejde med for at forbedre sin mistrivsel.

Sanne Saerens fortæller blandt andet, at særlig corona har været med til, at flere oplever en følelse af ensomhed som kan skyldes, at man ikke har fået tilfredsstillet behovet for at være en del af en flok.

- Man er ikke nødvendigvis alene, fordi man føler sig ensom. Det kan også været et narrativ, man fortæller sig selv – at man er alene, siger Sanne Saerens og uddyber, at det her er vigtigt at identificere hvor følelsen kommer fra, og derfra skabe en vision for, hvordan problematikken løses, og hvor man gerne vil hen.

Det kan også været et narrativ, man fortæller sig selv – at man er alene

Sanne Saerens, psykoterapeut MFP og coach

Nytårs Visions Workshop finder sted den 29. december klokken 09.00 i Morud. Information om program, tilmelding og pris kan findes i begivenheden på Facebook.

Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Kålkællingerne mødes til vegetarmad: Savnede inspiration til grønnere madlavning

Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Forsinket julegave til nystartet forening: - Med de her penge kan vi købe alt, vi skal bruge

Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Svensk fastelavnsbolle megahitter: Sådan bager du semlor selv

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Vind billetter til landets største feriemesse

Ugeavisen Nordfyn

Foredrag med Overleveren

Ugeavisen Nordfyn

Hvor gammel var Gorm den gamle egentlig?

Ugeavisen Nordfyn

Fællesspisning hver for sig skal give Jullerup-Melby et nyt fyr

Ugeavisen Nordfyn

En DSB-stol og en grankogle i Hobro satte gang i Janes iværksætterdrøm: - Det vigtigste er, man har sin humor og sin optimisme

Ugeavisen Nordfyn

Ny teknik hjælper på ryggen: Fremtidens senge kan skifte hårdhed

Ugeavisen Nordfyn

Anarki i højtiderne: Meny ønsker god påske - skal du have juleslik og en fastelavnsbolle med?

Annonce