Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Skovene på Nordfyn

Nordfyn bryster sig gerne af sine naturoplevelser med hav og skov, men har vi i virkeligheden så meget skov?
Annonce

Ind i naturen: Vi har næsten ingen skov på Nordfyn. Det lyder umiddelbart mærkeligt, for hvis man kører sig en tur, så er horisontlinjen næsten altid en bølgende trælinje. Det er som om, at vi er omgivet af skov på alle sider, vi skal bare lige derhen. Det er det samme med naturen. Vi har ikke megen natur på Nordfyn, men vi har nogle smukke og til tider særprægede landskaber.

Fra bølgende bakker i den sydvestlige del af kommunen til marskland i nord, fra Æbeløs knejsende klinter til fjordlandskabet ved Odense Fjord. For slet ikke at tale om den store flade slette mellem Bogense, Otterup og Søndersø med det lange udsyn, til kontrasten i det smukke skovområde omkring Morud og Langesø.

Kommer man fra Odense og kører ad den bugtede Rugårdsvej mod Morud, er det som om man kører i søhøjlandet ved Silkeborg. Omvendt giver en køretur på Slettens Landevej ind mod Bogense mindelser om egnen omkring Tønder, med kirkespiret og den gamle købstad omgivet af flade marker og vadehavet ud mod Lillebælt.

Så på Nordfyn favner vi et meget varieret landskab. Vi har altså bare ikke så meget skov og vild natur.

Annonce

Hvad er en skov

Definitionen af skov er, at skovområdet skal være mindst 0,5 hektar stort og der skal være trækronedækning på mindst 10 procent af arealet. Træerne skal kunne en højde på mindst 5 meter, og skovstykket skal være mindst 20 meter bredt. Levende hegn i markskel tæller således ikke med.

På Nordfyn har vi cirka 170 stykker skov spredt udover kommunen, undtagen store områder omkring Sletten og ind midt i kommunen, hvor der slet ikke er noget skov. Størsteparten af skovene er små skove, og vi har kun et sammenhængende større skovområde. Det er Langesøskovene ved Morud på cirka 740 hektar.

Til sammenligning er en af Danmarks største skove Rold Skov i Himmerland på cirka 8000 hektar. I kommunen er der cirka 7 procent skov ud af kommunens areal på 453 kvadratkilometer. På landsplan har vi i Danmark cirka 14 procent skov.

Altså dobbelt så meget som på Nordfyn. Folketinget vedtog i 1989 et mål om at fordoble skovarealet til cirka 25 procent over 75 år. Så det betyder, at på Nordfyn er der god plads til forbedring.

Langt den største del af den skov vi har på Nordfyn er fredskov. Det betyder ikke, at skoven er fredet imod fældning af træer og produktionsmæssig udnyttelse, men derimod at arealet altid skal være tilplantet med skov. Fredede skovarealer, altså hvor skoven får lov til at ligge urørt hen, har vi ikke meget af.

Der er i alt tre fredede skove med Æbelø som den største, herefter Agernæs Storskov ved Flyvesandet, og endelig den lille Præsteskov ved Idyllendal og Gyldensteen tæt på Bogense. Langesøskovene rummer således ikke fredet eller urørt skov udover fredningen lige omkring Skovkapellet.

Annonce

Hvad mangler vi

Så skov er ikke bare skov og vi mangler urørt skov på Nordfyn. Det vil sige skov, hvor unge træer veksler med gamle træer og hvor døde træer og grene får lov at blive i skoven. Hvor der er lysninger, der skaber plads til buske og urter, og hvor der er vandhuller og våde områder. Træarterne bør være blandet afhængigt af voksesteder, så der sikres en mangfoldighed af f.eks. eg, ask, rød-el, lind, birk, kristjørn, avnbøg, røn og skovfyr.

Især gamle træer over 150-200 år er værdifulde med deres skader og knækkede grene, sår i barken og kløfter mellem stammer og grene, der giver plads til tørre eller vandfyldte hulninger, og hvor barken er knudret og fyldt med sprækker, revner og skaller.

Træer hvor mos, lav og svampe på og omkring træet har fået tid og plads til at udvikle sig. Vi har ikke ret mange af de rigtig gamle træer på Nordfyn og i det effektive produktionsland Danmark. Træer, der er vigtige i forhold at være levesteder for mange insekter, svampe, laver og fugle og dermed skovens mangfoldighed og robusthed.

Annonce

Hvad bruges skoven til

Skov har mange forskellige formål, ofte sideløbende. Det handler om produktion af tømmer til byggeri, møbler, papir, pap og meget andet, men også som effektiv beskyttelse af vores grundvand. Rekreativt indtager skoven klart førstepladsen som mål for fritidslivet i Danmark. Vi bruger den til alt lige fra vandreture, afslapning, sport til fuglekig, cykelture, leg og meget mere. Rent faktisk har skovene har også en markant positiv indflydelse på både vores fysiske og psykiske velbefindende.

Skovenes helt store betydning ligger dog i forholdet til den biologiske mangfoldighed. Skoven er levested for en meget stor del af det naturlige plante- og dyreliv, der findes i Danmark. Men ligeså vigtigt er skovens betydning i forholdet til vores klima og de store trusler, der er med havstigninger, øgede temperaturer og ustabile vejrforhold i form af store mængder regn, storme, oversvømmelser, hedebølger og tørke.

Forhold som vi indtil nu kun har set en lille flig af. Skoven er her en faktor, der i meget høj grad kan være med til at bekæmpe klimaforandringerne ved at nedbringe mængden af CO2 i atmosfæren. Tilstrækkelig skov kan bogstavelig talt støvsuge atmosfæren for CO2.

Både den biologiske mangfoldighed og klimabeskyttelsen kan med fordel styrkes ved at plante mere skov, og lade mere af den skov, vi allerede har, henlægge til gavn og glæde for både natur og mennesker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Beethoven i Bogense Kirke

Annonce