Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Sommer-show på campingpladsen

Rene Maaløe, Annalaura Holy og Klaus Svanborg Pedersen har vidt forskellige opfattelser af, hvad der er en god ferie. Privatfoto
Tre skuespillere og deres kapelmester fra Bogense-revyen underholder på Hasmark Strand Camping med et miks af revy og kabaret.
Annonce

Hasmark: Hvor skal ferien tilbringes, under Sydens sol, hjemme i Danmark eller et helt tredje sted?

Det mundhugges de om, de tre skuespillere, der vil sætte lidt ekstra kulør på sommerlandet, når de seks aftener i august opfører "Hasmark Sommersjov - hold da helt ferie" på Hasmark Strand Camping.

Hasmark Sommersjov er en blanding af revy og kabaret, et musikalsk show der meget naturligt tager udgangspunkt i det at holde ferie - men som ikke-ferierende også gerne må købe billet til.

De tre på scenen er alle med i Bogense-revyen, men tager altså i august en lille afstikker til Hasmark.

Rene Maaløe har spillet teater og revy, siden han var 17. Ud over Bogense-revyen har han blandt andet også været med i Frøbjerg Festspil, SAG-revyen og i flere forestillinger på Odense Teater.

Annalaura Holy er holdets yngste. Hun var med i Bogense-revyen i 2017 og 2018 og er også med på holdet i år.

Tredjemanden på skuespiller-holdet er Klaus Svanborg Pedersen, der i 2017 tog initiativ til at danne Bogense Amatør Teater. Han har spillet revy og teater i blandt andet Frøbjerg Festspil, Nordfynsspillene, SAG-revyen og Vejle Kabareten.

Lasse Holy er kapelmester og sørger for, at Hasmark Sommersjov musikalsk blandt andet runder Liva Weel, Peter Belli, Rock Nalle og Elvis.

Der er 100 billetter til salg til hver af de 10 forestillinger, 1., 2., 3., 8., 9. og 10. august. Billetter kan købes på Hasmark.dk/sommersjov/.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Beethoven i Bogense Kirke

Annonce