Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Teaterbørnene i Søndersø klar til de skrå brædder

Palle Dahl Birch fra Odense står for tredje år i træk for undervisningen af teaterbørnene i Søndersø. Han har selv spillet masser af børneteater gennem hele sin ungdom. Foto: Thomas Gregersen
Annonce

Søndersø: Hele efteråret og vinteren er der masser af gang i dramaets virkemidler og kunsten at improvisere, når teaterbørnene i Søndersø tager hul på en ny sæson. Første gang bliver onsdag den 11. september og derefter øves der hver onsdag klokken 16.30-18.30 i Borgerhuset i Søndersø.

Her kan alle teater-glade børn fra 9 år til 14 år få nogle sjove timer.

Teaterbørnenes øvedage slutter midt i marts måned med opførelsen af en forestilling i Borgerhuset.

- Vi glæder os rigtig meget til at tage hul på den nye sæson med instruktør Palle Dahl Birch fra Odense. Det er tredje gang Palle Dahl Birch står i spidsen for ”Teaterbørn”. Palle har selv spillet meget teater gennem hele sin ungdom og et par gange som børneskuespiller på Odense Teater, fortæller Elsebeth Alsgaard Bahr, der er formand for foreningen.

Palle Dahl Birch har i mange år spillet med i improgruppen UHA! og har også erfaring i impro-workshops for børn, unge og voksne.

Tilmelding af teaterbørn kan ske til Elsebeth Alsgaard Bahr på tlf. 2554 4477 eller ved at møde op i Borgerhuset på Dallundvej 20 i Søndersø og se, om det er noget for dig. Du må gerne prøve to gange inden du beslutter dig, fortæller Elsebeth Alsgaard Bahr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce