Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Tværskov - et kulturmiljø

Gårdene i Tværskov har haft deres jord adskilt fra resten og dermed mindet om enestegårde. Men der findes et matrikelkort fra 1810, som viser, at byen har et fælles ejerlav. Privatfoto
Gårdene i Tværskov har haft deres egen jord adskilt fra resten og har dermed mindet om enestegårde.
Annonce

Tværskov: Bebyggelsen Tværskov er et kulturmiljø. Ikke fordi miljøet overordnet er specielt velbevaret, men fordi den rummer en interessant udviklingshistorie. Historien har udspillet sig inden for rammen af en grundlæggende struktur, der står ret klar, og man har derved repræsenteret en vigtig bebyggelsestype – skovbygden.

Tværskov er ret lille, spredt bebygget landsby-agtig sag. Hvis der har været et landsbyfællesskab, er det opløst for århundreder siden og ikke ca. 1800 som andre landsbyers. Den har været udskiftet "fra Arilds tid", som det siges. Gårdene har haft deres jord adskilt fra resten og dermed mindet om enestegårde. Men der findes et matrikelkort fra 1810, som viser, at byen har et fælles ejerlav.

Tværskov voksede ved fortsat skovrydning i 1500-1600-tallet. Der har siden 1500-tallet været fire-seks gårde. Vist nok 1600-tallet blev der desuden anlagt en enestegård, JuIskov, i det østlige af byens område. I de første århundreder lader det til, at Dallund ejede gårdene. I slutningen af 1600-tallet inddrog nabohovedgården Margård, som nu ejede byen, mere end halvdelen af bebyggelsens jord. Tværskov bestod derefter af tre små og to større gårde. I 1800-tallet var der fire gårde af halv størrelse. Fæstegodset blev solgt til selveje på et sent tidspunkt.

Annonce

Tværskov Mølle

For et par hundrede år siden var der et stærkt bakket landskab, hvor skoven var ryddet, og de lave områder var eng og tørvemose. Foruden Tværskov Mølle med mølledam umiddelbart nordvest for bygningerne. Siden dengang er engen opdyrket, diger og skel fjernet, mølledammen afvandet og tilplantet med skov, mens mølleåen er flyttet mod nord og slynget. Thats life. Mennesker manipulerer med omgivelserne!

Tværskov kulturmiljø bæres af spredte bygninger, som i særlig grad er præget af bindingsværk med stråtag og ligger meget synligt i et karakteristisk højfynsk landskab. Privatfoto

Tværskov kulturmiljø bæres af spredte bygninger, som i særlig grad er præget af bindingsværk med stråtag og ligger meget synligt i et karakteristisk højfynsk landskab. Det er et romantisk landskab, der bærer stemning af svunden tid. Møllen er speciel, som den ligger ved vejen med sit markante, rundede hjørne. Den er fredet. Bygningen er fredet, ikke møllen forstået som funktionen. For længe siden ophørte driften, og muligheder for fremtidig mølledrift ophørte endegyldigt, da fiskeinteresserne sejrede, og vandet blev ført uden om. Blandt de øvrige bygninger i bebyggelse er 13 udpeget som bevaringsværdige.


Møllen er speciel, som den ligger ved vejen med sit markante, rundede hjørne. Den er fredet. Bygningen er fredet, ikke møllen forstået som funktionen.


Annonce

62 rydningsbyer

Hvis miljøet en gang skal forbedres i pagt med historien og gøres endnu mere autentisk, er det på den ene side nærliggende at rejse skov i omgivelserne, men på den anden side kræver det også, at skoven i mølledammen ryddes, at mosen og engen genskabes.

Der er 62 rydningsbyer i Den Fynske Region. Skovbyerne er (ligesom enestegårde) koncentreret på øerne, langs kysten, i Vissenbjergområdet og Egebjergområdet. De er yngre end de øvrige byer, da rydningen normalt fandt sted i højmiddelalderen (1300-tallet). Der er 16 i Nordfyns Kommune, 12 i den tidligere Søndersø Kommune. De er koncentreret på Højfyn. Ølund, Gerskov, Nordskov og Ørbæk er undtagelserne herfra.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce