Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Uddøde arter: Nordfynsk grusgrav er et kighul til fortiden

Selvom han inden længe fylder 80, kan Peter Tang Mortensen stadig kløve adskillige ton sten om året i jagten på fortidens dyreliv. Foto: Thomas Gregersen
Når amatørgeolog Peter Tang Mortensen går på jagt i Alex Andersen Ølunds grusgrav ved Gundstrup på Nordfyn, så er de dyr, han leder efter, allerede døde. Det har de været i godt 61 millioner år.

Nordfyn: Når vi danskere svinger benene ud over sengekanten om morgenen, er det nok de færreste af os, der tænker på det liv, der for millioner af år siden udspillede sig et godt stykke under vores fødder.

Det gør den fynske amatørgeolog Peter Tang Mortensen, og han mener, vi nok skal være glade for, at de hajer, krokodiller og uhyggelige rovorme, der dengang levede her, ikke længere er en del af vores hverdag, når vi vil dyppe tæerne i Kattegat.

I vognmand Alex Andersen Ølunds grusgrav lidt udenfor Gundstrup har Peter Tang Mortensen fundet et helt unikt kighul tilbage til det dyreliv, der udspillede sig for 61 millioner år siden.

I Gundstrup støder gravemaskinerne på et lag blokke af såkaldt Kertemindemergel, hvor geologer de senere år har opdaget en lang række danekræ og hidtil ukendte dyrearter.

Gundstrupblokkene har afsløret et væld af blandt andet snegle,muslinger, søtænder og blæksprutter.

- Jeg er nok herude to gange om ugen for at kløve sten, så jeg prøver at fordele tiden mellem interessen og min kone. Hun er hedigvis selv interresseret i fossiler, så det er gået godt i mange år nu, griner Peter Tang Mortensen. Foto: Thomas Gregersen

- Alene her i grusgraven er det blevet til mere end 60 fund af danekræ og hele 28 nye arter. Dengang, for millioner af år siden, var det hele meget anderledes end i dag. Det område, der udgør Danmark, var dækket af vand og klimaet var nok mindst 15 grader varmere, så derfor finder vi nogle helt andre dyr og planter end i dag, fortæller Peter Tang Mortensen, der er amatørgeolog - og sammen med sin gode ven Mogens Stentoft Nielsen - for 30 år siden opdagede de helt specielle forhold ved den nordfynske grusgrav.


Alene her i grusgraven er det blevet til mere end 60 fund af danekræ og hele 28 nye arter. Dengang, for millioner af år siden, var klimaet meget anderledes. Det område, der udgør Danmark i dag, var dækket af vand og klimaet var nok mindst 15 grader varmere, så derfor finder vi nogle helt andre dyr og planter end i dag

Peter Tang Mortensen


Peter Tang Mortensens speciale har i en årrække været de såkaldte bobbit-orme - eller rettere sagt de underjordiske gravegange som de op mod tre meter lange rovorme gemte sig i, mens de ventede på at en uanende fisk kom for tæt på.

Annonce

Stor interresse for ormegange

Bobbitormene lever stadig i dele af Atlanterhavet, og der findes imponerende videoer på internettet, hvor man kan se, hvordan den uhyggelige orm med sine knivskarpe fangkroge springer op af havbunden som en fjeder og trækker sit offer med ned under overfladen.

Indtil nu har bobbitormens gange aldrig været beskrevet i videnskaben, men et internationalt studie af Werner Schwarzhans fra Statens Naturhistoriske Museum, Giorgio Carnevale fra Torino i Italien og Jesper Milàn fra Geomuseum Faxe har netop udgivet et internationalt studie, der har resulteret i, at gravegangene fremover skal bære det videnskabelige navn Lepidenteron Mortenseni som en hyldest til Peter Tang Mortensen.

Det spændende ved de forstenede gravegange er, at de indeholder rester fra de fisk, som ormene havde spist, mens de boede i dem. Takket være det store antal gravegange fyldt med knogler var det muligt både at rekonstruere hele hovedet på fisken og derved afsløre, at der var tale om en ny slægt af fisk, der blev opkaldt Bobbitichthys efter Bobbit ormen, der havde ædt den.

Det er anden gang, at den sjældne ære med at få opkaldt et fossil efter sig overgår den fynske amatørgeolog.

Annonce

Ikke dusør og hæder

- Det er jo hverken hæderen, eller den dusør der følger med, når man indleverer et stykke danekræ, der får mig til at bruge alle de timer i en grusgrav i alt slags vejr. Det er tanken om, at man sammen med videnskaben kan være med til at skabe indsigt i livet. For 61 millioner år siden, var der ikke nogen, der havde skænket menneskeracen en tanke, men alligevel har vi en god del af vores gener tilfælles med de her havvæsener, fortæller Peter Tang Mortensen.

Mange af hans fund gennem tiden kan opleves på Davinde Stenmuseum sydøst for Odense.

Laget af Kertemindemergel findes under hele Danmark, men grusgraven ved Gundstrup er det eneste sted, hvor der findes store isførte blokke så højt som i 15-20 meters dybde. Normalt skal man ned i mindst 30 meter for at finde spor af det forhistoriske mergellag.

Øksen flækker let stykker af de store mergelstensblokke, men tanker ligger altid i baghovedet om, hvor det næste unikke fund gemmer sig. I princippet kan det ligge i hvert eneste lille stykke sten og aldrig blive opdaget. Foto: Thomas Gregersen

Selvom dåbsattesten afslører, at der skal 80 lys i lagkagen ved Peter Tang Mortensens næste fødselsdag, er han flere gange om ugen ude med sin specielle økse og flække sten.

Det er nemlig ikke sådan, at de specielle fossiler ligger strøet ud over landskabet lige til at samle op.

Peter Tang Mortensen gætter på, at han i gennemsnit i de seneste 30 år har flækket op mod ti ton sten om året for at finde spor efter de fortidige skabninger.

Det vil sige, at der i gennemsnit går ét år og mange ton knuste sten imellem, at der dukker en ny art op.

I Peter Tang Mortensens stenkasse ligger blandt andet den flotte musling yderst til højre, som Mette Hofstedt har præpareret og et stykke forstenet træ. I midten er det en af de ormegange med fiskeknogler, der nu bærer hans navn. Peter Tang Mortensen er medlem af den fynske stenklub og en af bagmændende bag Davinde Stenmuseum. Foto: Thomas Gregersen

Når der dukker noget rigtigt spændende op fra de lysegrå stenblokke, sender Peter Tang Mortensen ofte sine fund videre til en anden af landets kendte amatørgeologer, Mette Hofstedt, der er ekspert i at præperere fundene inden de sendes videre til vurdering på Statens Naturhistoriske Museum.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce