Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Udsolgt vildtaften var stor succes

162 spisende gæster fyldte forsamlingshuset i Særslev. Foto: Privat
162 spisende gæster i Særslev Forsamlingshus var i højt humør, mens de satte tænderne i vildand, dåvildt og vildsvin.
Annonce

Særslev: Fredag den 8. november var det igen den tid på året, hvor vildtbuffeten blev serveret i stride strømme i Særslev Forsamlingshus. Allerede en uge før vildaftenen var der meldt udsolgt, og arrangementet, som frivillige folk fra blandt Nordfyns Jagtforening står bag, kørte uden problemer.

- Det gik over al forventning, og gæsterne roste os meget. Vi kan mærke, at interessen for vores vildtaften har fået et nøk op igen efter at have været nede i et lille hul, fortæller Claus Harboe Christensen, formand for Nordfyns Jagtforening og næstformand i Sportsvennerne i Særslev og tilføjer:

- Vi prøver hvert år at få noget nyt på menuen. I år var der salater, kartofler på forskellige måder, vildænder, dåvildt, vildsvin, der var tilberedt på forskellige måder.

I omkring 25 år er der en gang om året blevet afholdt vildtaften i Særslev Forsamlingshus. Hele overskuddet går ubeskåret til de fire foreninger, der er med i Sportsvennerne i Særslev. En billet koster 250 kroner, og der følger live-musik, mad med videre med i prisen.

Anretningen var der også gjort meget ud af. Fasanen på bordet var dog ikke levende. Foto: Privat
Dækket op til vildtaften i Særslev Forsamlingshus. Foto: Privat
Fuld gang i køkkenet. Frivillige står for at lave mad. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Beethoven i Bogense Kirke

Annonce