Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Venskab og handlekraft har ingen alder

Bibliotekar Mette Christiansen anbefaler Libby Pages debutroman Kate og Rosemary. Foto: Bibliotek & Borgerservice
Annonce

Biblioteket anbefaler: Efter julens travlhed ledte jeg efter lidt lettere læsning til at slappe af med, og i den forbindelse faldt jeg over

Libby Pages glimrende debutroman Kate og Rosemary. Det er en hyggelig og livsbekræftende fortælling om to kvinder, der danner et dybt venskab trods deres store generations- og livsforskelle.

Kate Matthews er i 20'erne og er flyttet til Brixton i London for at starte sin karriere inden for journalistik, men hun er ensom. Hun savner sine forældre, sin søster, sit hjem, og hun er plaget af panik- og angstanfald, der forhindrer hende i at danne nye venskaber.

Rosemary Peterson er i slutningen af 80’erne og enke på andet år, efter hendes livs kærlighed, George, døde. Rosemary har boet i Brixton hele sit liv, og fulgt lokalsamfundets mange forandringer igennem årene. Ét sted i Brixton har dog altid været en enorm del af hendes liv – nemlig friluftsbadet. Hun har svømmet der hver eneste dag siden hun var helt lille, og hun har delt mange kærlige minder med George der.

Nu er Rosemarys elskede friluftsbad truet med lukning. Et stort ejendomsselskab ønsker at købe friluftsbadet for i stedet at bygge et fitnesscenter og tennisbaner forbeholdt deres lejere. Kate, som arbejder på lokalavisen, får til opgave at dække historien, og hun opfordres hun til at interviewe Rosemary, da hun ved mere om friluftbadet end nogen anden. Rosemary går med til interviewet, men kun hvis Kate vil tage en svømmetur med hende i friluftsbadet. Kate indvilger, og det bliver et vendepunkt for hende, da de to hurtigt bliver rigtig gode venner, og i fællesskab forsøger de at finde en måde at redde friluftsbadet. Vil det lykkes for dem?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Modeshow med god afstand

Ugeavisen Nordfyn

Månedens buket: Aase skaber glæde med gymnastik

Annonce