Annoncørbetalt indhold

Blogindlæg er blevet mere end bare en influencers dagbog

PR-foto credit

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Er du virksomhedsejer, og er du nysgerrig på, hvordan og hvorfor man skriver såkaldte businessblogs? Så læs med her, for det er netop det, denne tekst omhandler.

En blog er en trunkering af navneordet ”weblog” og er en af de mest anvendte former for hjemmesider, der findes i dag. De fleste forbinder nok en blog med en privatpersons skriftlige og billedlige, ofte meget uformelle, formidling af eget liv med nogle reklamer eller rabatkoder hist og her. Men vidste du, at virksomhedsejere også kan drage fordel af at have en blog? De såkaldte ”businessblogs” er en ny form for content marketing-strategi, som kan skabe stor værdi for virksomhederne, der udnytter forretningsbloggens potentiale til fulde.

Annonce

En virksomhedsblog er en blog på lige fod med en personlig blog, men med det formål at skabe trafik og synlighed. Det er en let og billig måde at skabe trafik på, og flere og flere virksomheder benytter blogindlæg som en del af deres markedsføringsstrategi online. En virksomhedsblog findes ofte på en underside til en virksomheds domæne og kaldes måske for ”guide”, ”inspiration” eller ”viden” i stedet for blog. Men indholdet er omtrent det samme som på en traditionel blogside.

Hvorfor er virksomhederne begyndt at bruge businessblogs?

Det er kort sagt, fordi de kan tjene penge på den organiske trafik og den synlighed, en businessblog kan give en virksomhed. Samtidig er en businessblog en billig (og risikofri) måde at skabe værdi for en virksomhed på, fordi det ikke koster andet end det arbejde, der lægges i blogindlæggene. Og på den anden side kan afkastet på længere sigt være signifikant, hvis man har fundet opskriften på at lave godt indhold til sin virksomhedsblog. Det er, fordi kunderne vil huske indholdet og vende tilbage til virksomheden, når købetrangen melder sig.

En businessblog skaber profit, selvom den deler viden kvit og frit

Selvom virksomhedsblogs deler ud af ekspertviden kvit og frit, hvilket kan virke kontraintuitivt fra et forretningsmæssigt synspunkt, så er det ikke desto mindre en god idé.

At have en businessblog er med til at cementere dig som ekspert på et område, hvilket på sigt også gavner virksomhedens omdømme og i sidste instans profitten, fordi kunderne kan huske de nyttige informationer, de har fået på virksomhedens blog, når de skal til at købe et produkt eller en service. Altså kan man sige, at relevansen i indholdet og synligheden, det generer, får kunden til at vende tilbage til virksomhedens side, når købsbehovet opstår.

Hvad er hemmeligheden bag en succesfuld businessblog?

Man kan sige, at den frihed, der følger med at blogge, både er en velsignelse og en forbandelse. Der findes ikke kun én strategi til eftertragtede leads. Dog er der nogle regler, som altid er gode at følge. For eksempel er fængende overskrifter, masser af afsnit, pænt layout, kildehenvisninger, links i teksterne og korrekturlæsning at anbefale, hvis man ønsker at få succes med sin businessblog.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.