Annoncørbetalt indhold

Hudkræft: Den mest hyppige kræftform i Danmark

PR-foto credit

Denne artikel er sponsoreret af hudkraeftklinikken.dk

Vidste du godt, at huden er vores største organ og faktisk vejer cirka 3 kg? Det er rigtig nok. Derfor giver det god mening at passe rigtig godt på den.

I løbet af de sidste 30 år, er antallet af danskere med hudkræft steget for både mænd og kvinder. For mænd er antallet af tilfælde mere end tredoblet, men for kvinder er det mere end firdoblet.


Hvad er hudkræft?

Hudkræft er kræft i huden, og det kan opstå af flere forskellige årsager. Der findes også flere forskellige typer af hudkræft, herunder:

●   Pladecellekræft, også kendt som carcinoma spinocellulare

●   Basalcellekræft, også kendt som carcinoma basocellulare

●   Solkeratoser, også kendt som aktiniske keratoser

●   Bowens sygdom

Hudkræft er faktisk en af de mest hyppige former for kræft i Danmark. På årlig basis får cirka 19.000 danskere konstateret hudkræft, hvilket svarer til 52 personer på daglig basis. Den gode nyhed er dog, at omkring 99 % af patienter overlever.

Modermærkekræft er også en type af kræft i huden. Faktisk er det den mest alvorlige form for kræft i huden, og den ses oftest blandt danskere mellem 15 og 34 år.

På trods af, at modermærkekræft er den mest alvorlige form for kræft i huden, så er overlevelsesmulighederne heldigvis store. Omkring 94 % af mænd og 96 % af kvinder overlever nemlig sygdommen.


Sådan forebygger du hudkræft

Der er mange forskellige grunde til, at man kan få hudkræft. Langt de fleste tilfælde af almindelig hudkræft skyldes dog solens ultraviolette stråler. For at forebygge og formindske risikoen for at udvikle hudkræft, skal du altså beskytte dig selv mod solen. Det gør du ved at:

●   Bruge solcreme på eksponerede områder. Også om vinteren.

●   Undgå solen mellem kl. 12 og 15

●   Formindske eller stoppe brug af solarie

Solskoldninger i barndommen kan også have indflydelse på risikoen for at udvikle hudkræft senere i livet. Derfor er det også vigtigt, at du smører dine børn ind i solcreme.


Symptomer på hudkræft

Man har størst chance for at overleve hudkræft, hvis man opdager kræften i god tid. Derfor er det vigtigt at være bekendt med symptomerne på hudkræft, så du kan genkende dem hos dig selv og hos dine nærmeste.

Symptomerne på hudkræft er:

●   En glinsende eller perlemorsskinnende knude på huden

●   Et sår med en glinsende rand omkring

●   En rød plet der kan skalle og bløde

●   En fast, lyserød knude på huden

●   Skallede, rødbrune og ru pletter på huden

●   En velafgrænset, rødbrun og skællende plet, der let kan forveksles med eksem


Modermærkekræft er ikke det samme som hudkræft. Det er dog en type af kræft i huden og er derfor også værd at være opmærksom på. Symptomer herpå er:

●   Modermærker der ændrer sig, f.eks. i forhold til størrelse, farve og form

●   Modermærker der ændrer tekstur

●   Modermærker der bløder og danner sår

●   Kløe ved modermærker

●   Sår der ikke heler

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.

  • PR-foto credit