Annoncørbetalt indhold

Sådan kommer dit firma til tops på Google

PR-foto credit

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Fremtiden er digital – og fremtiden er her allerede. Derfor er det søgemaskinerne og ikke telefonbogen, du skal gøre dig bemærket i, hvis du vil have flere kunder i butikken. Men hvordan kommer du egentlig til tops på Google? Det kan du blive klogere på her. 

Få en hjemmeside

Annonce

Hvis du skal gøre dig bemærket på nettet – der hvor dine kunder søger efter de produkter eller ydelser, du tilbyder – skal du først og fremmest have din egen hjemmeside.

En hjemmeside fungerer nemlig som din virksomheds digitale ansigt udadtil. Det giver sig selv, at du ikke kommer til tops på Googles online sejrspodie, hvis du slet ikke er med i konkurrencen. Derfor er en hjemmeside et altafgørende grundlag for at komme øverst på Google.

En hjemmeside har også den fordel, at dine kunder kan indhente tilbud eller købe varer direkte via nettet – uden at du behøver at have direkte kontakt med dem. På den måde sparer du også ressourcer ved at være til stede på nettet, fordi du skal bruge mindre tid på at besvare telefonopkald og behandle ordrer.

Virker det lige overvældende nok at kaste sig ud i at skulle designe din egen hjemmeside, kan du med fordel alliere dig med en freelance designer eller et webbureau.

Søgemaskinemarkedsføring er din genvej til online succes

Når du har din hjemmeside på plads, er det på tide at gøre den bemærket i det digitale landskab. Og her kommer søgemaskinemarkedsføring ind i billedet.

Søgemaskinemarkedsføring – også kaldet search engine marketing, eller bare SEM – er et paraplybegreb, der dækker over forskellige former for markedsføring, der gør dig synlig i søgeresultaterne på specifikke, brancherelevante søgeord.

Ejer du et murerfirma, vil det for eksempel give mening for dig at blive fundet på et søgeord som “facaderenovering”. Summasummarum handler det om at være synlig på de søgeord, dine kunder bruger, når de søger efter de produkter eller ydelser, du tilbyder. Er du i tvivl om, hvilke søgeord du skal satse på, kan du med fordel få udarbejdet en søgeordsanalyse. Det vil et SEO-bureau kunne hjælpe dig med.

Sådan laver du søgemaskinemarkedsføring

Når du har styr på dine søgeord, kan du kaste dig over selve søgemaskinemarkedsføringen – og her er der flere forskellige muligheder.

Vil du have her-og-nu eksponering, kan du overveje at investere i betalt annoncering. Med betalt annoncering kan du nemlig komme til tops på Google fra den ene dag til den anden.

En anden fordel ved denne form for markedsføring er, at du kun betaler, når dine kunder klikker på din annoncer – du betaler altså ikke for at dine kunder ser dine annoncer, men kun for at de interagerer med dem. Af samme grund går betalt SEM også under navnet pay-per-click – eller bare PPC.

Er du mere tålmodig, og vil du have længerevarende synlighed i søgemaskinerne, er søgemaskineoptimering vejen frem. Søgemaskineoptimering – også kaldet SEO – bliver også kaldt organisk søgemaskinemarkedsføring, fordi du ikke betaler for at få topplaceringer. I stedet optimerer du indhold og teknik på din hjemmeside for på den måde at sikre, at den lever op til Googles kvalitetskrav.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.