Annoncørbetalt indhold

Step for step: Alt du skal vide om din rejseforsikring og coronavirus, inden du rejser

PR-foto credit

Denne artikel er sponsoreret af rejseforsikringsguiden.dk

Det kan virke uoverskueligt eller skræmmende at skulle rejse i “disse tider”. Før har nedlukninger, evakueringer og restriktioner stået i vejen for den rejse, man havde glædet sig til at komme på. De fleste har nok oplevet at blive forhindret i en rejse grundet coronavirus. Men efterhånden er det blevet muligt at rejse ud i den store verden igen. Selvom man nu kan rejse igen, er det en god idé at have styr på sin rejseforsikring og corona-info, for man ved aldrig, hvad der sker i fremtiden. I denne artikel kan du blive klogere på, hvad der er værd at vide, inden man rejser. Hvis du vil vide mere, og eventuelt sammenligne tilbud fra forskellige rejseforsikringer, der dækker corona, kan du klikke på ovenstående link.


Hvis du bliver syg under ferien

Rejseforsikringen dækker dig fra det sekund du forlader din bolig, til du er hjemme i Danmark igen. Det vil sige, at den også dækker sygdom under ferien. Uanset om du er vaccineret eller ej, vil forsikringen dække sygdom, altså også hvis du får corona på din ferie. Din rejseforsikring vil dække diverse udgifter til lægekonsultation, hospitalsbehandling, indlæggelse, medicinering og endda også hjemtransport, hvis lægerne vurderer, at det er den bedste løsning for dig.


Evakuering fra feriedestinationen

De fleste kender nok nogle, der blev hjemkaldt tilbage i foråret år 2020. På et sådant tidspunkt, er det også meget nyttigt at have en rejseforsikring, da den vil dække evakuering og hjemrejse, hvis Udenrigsministeriet eller andre offentlige myndigheder anbefaler, at man som dansker skal tage hjem fra sin ferie til Danmark igen. Hvis man skulle ende i en situation igen, hvor rejsevejledningen ændres, mens man er i landet, så dækker forsikringen de ekstra omkostninger, der er ved en uplanlagt hjemrejse. Dog vil forsikringen ikke dække, hvis vejledningen før afrejse allerede var enten orange eller rød.


Karantæne på ferien

Hvis enten du eller en, du er sammen med på din ferie, tester positiv, når I er afsted, kan det udløse en karantæne for jer alle. De fleste danske rejseforsikringer dækker begge scenarier. Altså både hvis du tester positiv, og hvis du er nærkontakt. Du kan få dækket udgifter til kost, logi, og eventuelt få ændret din hjemrejsedato, hvis karantænen forhindrer dig eller jer i, at rejse hjem på det planlagte tidspunkt. Længden af karantænen og de specifikke regler for nærkontakt er forskellige, alt efter hvilket land du opholder dig i. Det er værd at læse op på det enkelte lands restriktioner og regler, inden du rejser afsted.


Feriekompensation 

Dækningstypen “feriekompensation” giver dig som kunde mulighed for at få dækket dine udgifter til en ny rejse på et senere tidspunkt, hvis din planlagt rejse ikke bliver en realitet grundet coronavirus og sygdom heraf. Mange forsikringsselskaber giver dig også den mulighed, at få dækket tabte feriedage, som for eksempel er gået tabt i en periode med karantæne, uden at du selv har været smittet. Under normale omstændigheder er der dog en begrænsning på 3 dage for denne service, men det er også værd at tage med. Denne dækningstype, feriekompensation, skal oftest tilkøbes, når du vælger forsikring for jeres kommende rejsemål.


Når der opstår problemer inden afrejse 

Skulle der opstå sygdom eller anden form for problematik, som gør at du ikke kan tage afsted, kan en afbestillingsforsikring hjælpe dig. Der findes også afbestillingsforsikringer i forbindelse med coronavirus. Bliver du syg med corona inden din afrejse, kan en afbestillingsforsikring give dig erstatning for den betalte ferie, som du ikke kommer afsted på, og du kan blive dækket af denne afbestillingsforsikring uanset om du er vaccineret eller ej. En afbestillingsforsikring dækker også, hvis du skal i karantæne inden afrejse. Til denne form for erstatning, er det kun PCR - tests, som er gyldig dokumentation, og din PCR - test må ikke være mere end 72 timer gammel fra det planlagte afrejsetidspunkt. Opstår der nye restriktioner på din eller jeres feriedestination, inden I skal afsted, dækker en afbestillingsforsikring under normale omstændigheder også dette. Der er dog mange forskellige restriktioner og mange forskellige rejsetyper, så ved indførsel af nye restriktioner, er det altid en god ide, at være i dialog med dit forsikringsselskab omkring dine specifikke muligheder, og hvor du eventuelt skal søge erstatning.


Nuværende restriktioner i udlandet 

Selvom der så småt er gang i rejseselskaberne igen og det nu er muligt at flyve tur/retur til solkysten, er det ikke ensbetydende med at der ikke længere er restriktioner. Flere lande har fortsat restriktioner i forbindelse med coronavirus, hvilket blandt andet omhandler brugen af mundbind og formularer for vaccination eller test i forbindelse med indrejse. Det er derfor vigtigt, uanset hvor du planlægger at rejse hen, at du læser omkring restriktionerne på din tiltænkte feriedestination.


Forhåbentligt er du blevet lidt klogere på rejseforsikringer i forbindelse med coronavirus, og har fået et overblik over de mange muligheder, som rejseforsikringer giver dig, for at have den mest behagelige ferie.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.

  • PR-foto credit