Annonce
Ugeavisen Odense

Ægte fynsk fastelavn: - Det er gået helt amok

Her er den så. Fastelavnsbollen med brunsvigersauce. Den Fynske Madvogn har de sidste to uger solgte mere end 1000 af den fynske nyfortolkning af den klassiske fastelavnsbolle. Foto: Den Fynske Madvogn
Annonce

I København melder flere bagerier om køer på flere hundrede meter. Her står folk med næserne trykket flade mod ruden. De står alle i kø for det samme.

Fastelavnsboller.

Fastelavnsbollen er ganske givet en årlig tilbagevendende tradition, men i 2021 er lysten til den søde bolle med fyld eksploderet. Og det gælder dem alle. Både den gamle, wieneren og den med fløde.

Traditionen har også fået et fornyet liv i Odense, og her har to kokke formået at løfte fastelavnsbollen til nye højder. I hvert fald set med fynske briller.

De har nemlig valgt at kombinere fastelavnsbollen med brunsvigeren. To stykker bagværk, som har vist sig at gå hånd i hånd.

- Det er gået helt amok, lyder det fra Niklas Jensen, der sammen med Simon Jørgensen driver Den Fynske Madvogn, hvorfra de blandt andet sælger fastelavnsboller.

Idéen til fastelavnsbollen med brunsvigersauce opstod, da Niklas Jensen læste en artikel om den enorme og fornyede interesse for den traditionsfyldte bolle.

- Jeg tænkte, at det måtte vi kunne lave noget sjovt med. Det blev brunsviger, for så bliver det næppe mere fynsk, siger Niklas Jensen med smil i stemmen.

Fastelavnsbollen med brunsvigersauce er én variant af i alt seks, og de kan købes i Den Fynske Madvogn til og med 28. februar.

Lige nu holder madvognen til foran Fangel Forsamlingshus, men de næste uger bevæger den sig rundt i byen. Se, hvor den kører hen på Den Fynske Madvogns sociale medier.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Politiet tilkaldte assistance fra Jylland og Sjælland til coronademonstration: - På et tidspunkt er der rigtig dårlig stemning

Annonce