Annonce
Ugeavisen Odense

10 års kamp for at komme tilbage til livet: Celina fik trampet stilethæl i øjet

Det voldsomme overfald var på forsiden af Ekstra Bladet. Celina Nordengen har gemt avisen. Foto: Hasse Frimodt
Celina Nordengen fortæller om det voldsomme overfald, hun i 2010 var udsat for. Hun overlevede overfaldet, hvor en stilethæl borede sig gennem øjet og ind i hjernen. Støvlen blev siddende i hjernen og måtte opereres ud på Rigshospitalet.

For mange er det en drøm at være selvstændig. For Celina Nordengen er det tæt på at være et mirakel, at hun i dag driver livsstilsbutikken KUBA i Søndergade i Odense. Et mirakel, der er båret af 10 års hård og sej kamp for at rejse sig efter et overfald, der næsten havde kostet hende livet.

Celina Nordengen blev i august 2010 udsat for et yderst groft overfald, hvor en stilethæl blev trådt så hårdt gennem hendes højre øje og borede sig fast i hjernen, at stilet-støvlen blev siddende. En voldsom oplevelse som ligeså godt kunne have medført døden.

- Jeg har ikke før nu haft overskud til at fortælle min oplevelse omkring overfaldet, som en tidligere veninde begik på mig. Men nu vil jeg rigtig gerne fortælle min oplevelse til avisens læsere, siger Celina Nordengen.

Røntgenbillede hvor man ser stilethælen gå igennem højre øje, hvor den har boret sig fast i hendes hjerne. Stilethælen blev opereret ud på Rigshospitalet. Privatfoto

Overfaldet var voldsomt, og det blev beskrevet i mange medier i Danmark tilbage i 2010. Men historierne er blevet beskrevet ud fra vidner og andre folk omkring Celina - aldrig af Celina selv. Og det har hun haft det skidt med, for ikke alt har været rigtigt beskrevet, siger hun.

Og så har de sidste 10 år været et sandt helvede for Celina, som har fået alvorlige mén både fysisk og psykisk efter overfaldet. Men hvad der skete og hvordan Celina har haft det, det kan du læse mere om her, hvor du får hendes egen fortælling om overfaldet, der fandt sted i 2010. Dengang var Celina 19 år.

- Jeg var taget med venner i byen. Vi var på en café i Hvidovre. Jeg gik ned i kælderen for at tisse, og da jeg stod ved håndvasken for at vaske hænder, så jeg min tidligere veninde i spejlet. Hun begyndte at svine mig til. Hun så vild ud i øjnene, og jeg blev bange for hende. Hun sagde, hun ville slå mig ihjel, hun var jaloux. Hun blev mere og mere truende overfor mig, så jeg forsøgte at gå tilbage til mine venner, fortæller Celina.


Siden overfaldet har jeg kæmpet og kæmpet for bare at få et nogenlunde anstændigt liv, jeg kan holde ud. Uden min mors hjælp havde jeg ikke overlevet, så havde jeg været død i dag.

Celina Nordengen


- Men på vej ud af toiletdøren bliver jeg væltet omkuld af hende. Jeg slår hovedet i faldet og ligger på gulvet. Herefter stiller hun sig over mit ansigt, løfter benet og banker stilethælen ned gennem mit øje. Stilethælen borer sig fast inde i min hjerne. Jeg fornemmer straks, at det her er alvorligt. Men hun bliver fortsat ved med at trampe på mig.

- Da hun endelig stopper, kan hun ikke få stilet støvlen ud af mit øje og hoved, hælen sidder fuldstændig boret fast ind gennem mit øje. Hun forsøger flere gange at trække hælen ud af mit øje, men hver gang bliver mit hoved slæbt efter hende. Til sidste åbner hun stiletstøvlen og stiger ud af den. Den dag i dag husker jeg stadig det svup det gav, da hun steg ud af sin støvle og efterlod den i mit øje, siger Celina.

- Jeg ligger og bliver rigtig bange. Det gør ondt, og jeg er stensikker på, at jeg ikke overlever dette. Jeg beder til Gud indeni mig selv. Om jeg bare kan få lov at leve lidt længere, få lov at komme på sygehuset og dø der. Jeg vil ikke dø på et klamt toilet uden først at kunne sige farvel til min familie, fortæller Celina.

Celina Nordengen har gemt udklippene som fyldte de danske medier dagene efter det voldsomme overfald. Foto: Hasse Frimodt

En dørmand er blevet tilkaldt og sidder nu ved Celina. Og kort efter ankommer ambulance og politi. Celina er overbevist om at hun skal dø, og smerterne bliver værre og værre. Så fra at kæmpe om overlevelse, begynder hun faktisk at ønske at dø. At få det hele overstået. Celina bliver kørt til Rigshospitalets Traumecenter, hvor et hold læger og sygeplejersker står klar til at modtage hende. Hun bliver kørt på operationsstuen med det samme, hvor det lykkes lægerne at operere stilletstøvlen ud af øjet og hjernen.

- Da jeg vågner efter operationen, er jeg helt væk. Jeg hører stemmer, jeg genkender. Det er min familie, der står omkring sengen. Jeg får at vide, at overfaldet kunne have kostet mig livet, og jeg var heldig. Men jeg mærker også at min krop ikke vil, som jeg vil det. Jeg kan ikke bruge min krop, og jeg kan ikke få ord frem. Her får jeg igen negative tanker. For jeg ønskede ikke at overleve for enhver pris. Jeg ville ikke være en grøntsag resten af livet. Jeg ville ikke være til besvær for min familie. Jeg ville ikke være hende, der skulle sidde lam i en kørestol afhængig af hjælp fra andre. Så hellere død, siger Celina.

- Som alle kan regne ud, så er jeg jo i dag i levende live. Men hold da op. Det har været 10 svære år. Jeg har mange mén, som ødelægger mit liv. Lad mig starte fra en ende: Jeg har mistet størstedelen af mit syn på højre øje. Jeg har konstant smerter i hovedet. Nogen dage værre end andre. Min mave gør ondt på grund af stress. Jeg har fået PTSD. Jeg har koncentrationsproblemer. Jeg er blevet hyperaktiv. Jeg har tankemylder konstant og har mareridt hver eneste nat. Min venstre side har nedsat funktion, jeg er svimmel, jeg ser dobbelt, og så har jeg meget ofte negative tanker, som kan tage flere dage at komme igennem. Rent ud sagt har overfaldet betydet, at mit liv er smadret, siger Celina.

Gerningskvinden fik 18 måneders fængsel for at trampe stilethæl gennem øjet på Celina i det, der blev betegnet som et jalousiopgør. Den dømte ankede dommen, idet hun sagde, at der var tale om et uheld. Men vidner sagde, at de havde set hun trampede stilethælen i øjet på Celina med vilje.

- Siden overfaldet har jeg kæmpet og kæmpet for bare at få et nogenlunde anstændigt liv, jeg kan holde ud. Uden min mors hjælp havde jeg ikke overlevet, så havde jeg været død i dag. Min mor har været den største hjælp. Hun har talt min sag overfor alle lige fra læger til sagsbehandlere og psykologer. Hun gav mig et tag over hovedet, da jeg blev udskrevet fra Rigshospitalet, og hun er verdens største hjælp selv her 10 år efter overfaldet, siger Celina.

Celina har fundet kærligheden i Odense. For lidt over to år siden flyttede hun over til kæresten Jonas, som er en fast støtte for Celina.

- Jonas er helt fantastisk. Hold da op, jeg har meget at takke ham for. Han har gjort det muligt for mig at have noget brugbart at stå op til hver morgen. Vi har sammen åbnet en butik i Søndergade 7, som jeg fortrinsvis passer. Så har vi købt et sommerhus på Nordfyn, som vi går og sætter i stand. Det betyder, at jeg har noget at lave. Og det kan være med til at holde de negative tanker væk i perioder, siger Celina.

Celina Nordengen var udsat for et voldsomt overfald i 2010. Et overfald der ligeså godt kunne have medført døden. Privatfoto

Livet har virkelig været hårdt for Celina siden overfaldet.

- Da jeg kommer hjem fra Rigshospitalet, kan jeg ikke klare mig selv. Jeg der ellers havde boet for mig selv siden jeg var 16 år gammel, var nu afhængig af hjælp fra min mor. Jeg måtte flytte hjem til hende, og så oplevede jeg systemet fra den værste side. Det var en forfærdelig tid med genoptræning på et center for hjerneskadede. Jeg gik fra at være en frisk og glad pige på 19-år med livet foran mig, til rent ud sagt at være en grøntsag. Det var så frygteligt, og jeg ønskede virkelig bare at dø. Jeg holdt ikke ud at skulle transporteres sammen med andre hjerneskadede mennesker. Det var en forfærdelig tid.

- Jeg har oplevet mange trælse ting efterfølgende, også i forbindelse med jobprøvning. Jeg husker særligt en jobprøvning, hvor jeg fik at vide, at jeg skulle starte op et sted og skære pålæg ud. Men jeg måtte jo forklare sagsbehandleren, at jeg ikke engang kunne lave mad til mig selv derhjemme, fordi min venstre side ikke fungerede. Det har været så håbløst så mange gange, alt det jeg siden er blevet udsat for eller sat til, siger Celina.

- Nu har jeg endelig fundet overskud til, at fortælle min del af det forfærdelige overfald i 2010, som ændrede mit liv totalt. Fra at være en ung pige med mod på livet, har jeg lige siden overfaldet måtte kæmpe en kamp, hver eneste dag. Det har været en lang sej kamp og her 10 år efter kæmper jeg stadig, siger Celina Nordengen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Ezzat nægtede at dræbe og flygtede til Danmark: Nu har han skabt et liv i Odense langt fra rædslerne

Annonce