Annonce
Ugeavisen Odense

100 år og rap i replikken: Kvikke Ruth har opskriften på at tage 50 år mere

Den 100-årige fødselar er omgivet af et humørfyldt selskab med en familie i fire generationer. Foto: Kurt Rasmussen
Frisk som en havørn og rap i replikken. Sådan kunne gæsterne opleve Ruth Elinor Jørgensen, da hun inviterede til sin 100-års fødselsdag i beboerhuset Hyldestenten 1. juli.

Tarup: Ruth Elinor Jørgensen var i sit es, da hun forleden kunne fejre sine 100-års fødselsdag. Med en datter, to børnebørn og seks oldebørn var den nærmeste familie talrigt repræsenteret, men blandt familie og venner var også repræsentanter fra Arbejdernes Landsbanks mødt frem.

- Vi syntes jo, det kunne være hyggeligt at komme og sige tillykke, da vi fik at vide, hun skulle holde sin 100-års fødselsdag, for hun var en af de allerførste kunder, da vores afdeling åbnede i Højstrup i 1966, siger afdelingsleder Mike Eriksen, der er mødt frem sammen med sin kollega Pia Neumann.

Ruth har fået en del chokolade i gave. - Hun elsker chokolade, men vi kan jo ikke se på hende, at hun spiser masser af det, siger datteren, Lilian Pedersen. Foto: Kurt Rasmussen

- Jo, men jeg fik min første konto, allerede da jeg var 15 år og skulle modtage min første løn, siger Ruth Elinor Jørgensen og erindrer tydeligt, hvilken afdeling der var tale om.

Annonce
Fra Arbejdernes Landsbank modtog fødselaren en Lyngby Vase og en bog fra bankens 100 års jubilæum. - Der er mange gamle billeder med, som hun kan genkende fra dengang hun startede i banken. Hun er jo meget god til at huske tilbage til dengang hun kun var 15 år, siger bankansat Pia Neumann. Foto: Kurt Rasmussen

- Det var Arbejdernes Landsbank i Kongensgades Runddel. De startede ellers omme i Asylgade, men jeg fulgte med til Højstrup-afdelingen, da den blev startet, kommer det prompte fra fødselaren.

Ung af sind

De mange år har været milde ved Ruth Elinor Jørgensen, der formår at holde hele selskabet i skak med sine kvikke og sjove kommentarer, og nu bliver der kaldt til fotografering af familien, hvor de to bankfolk også får lov til at deltage.


Du ved, det er jo hjernegymnastik at holde øje med alle de tal. Du skal bare gå til banko, så bliver du 150 år

Ruth Elinor Jørgensen


- Olde skal sidde foran, lyder det med høj røst fra en af oldebørnene.

Det lykkes at få alle samlet foran indgangen til beboerhuset, selvom barnebarnet Klaus slår sig lidt i tøjret.

- Nej, jeg skal ikke fotograferes, siger han, men efter at hele familien har heppet på ham, giver han efter og stiller sig op til fotografering i bagerste række.

Fotoet bliver taget, og nu er det tid til at spørge hovedpersonen ind til, hvordan hun har kunnet holde sig så frisk i så mange år.

- Det er fordi, jeg går til banko, lyder det med en fast stemme fra fødselaren.

- Du ved, det er jo hjernegymnastik at holde øje med alle de tal. Du skal bare gå til banko, så bliver du 150 år, siger hun med et grin og fortæller, at hun spiller banko hver søndag i Odense Idrætshals cafeteria.

- Og pengene går til de små, syge børn på Odense Sygehus, og ved du hvad, sidste år fik vi samlet 45.000 kroner ind til de små syge børn ude på sygehuset. Er det ikke dejligt, spørger hun med den sødeste stemme.

Og man kan ikke svare andet end ”jo, det er bestemt rigtig dejligt”.

Annonce

Humor i familien

Og Ruth Elinor Jørgensens smittende humør synes også at være nedarvet i familien.

- Da mor fyldte 90 år, fik vi hende ud at køre i motorcykel med sidevogn, og det var hun med på, men denne gang havde vi sagt til hende, at hun skulle ud at springe i elastikspring i dag, men dér sagde hun stop, lyder det fra datteren, Lilian Pedersen, til selskabets morskab.

Fødselaren har opfanget, at det egentlig bare var en spøg og lader til at trives i de velmenende spøgefuldheder, der hele tiden dukker op i det 30 mand store selskab.

Der er gang i festen, allerede inden der bliver budt til bords. Foto: Kurt Rasmussen

- Det er en stor dag, og det er flot med alle de mennesker, der har lykønsket mig siden i formiddags. Det er så utroligt, jeg har aldrig oplevet noget lignende, lyder det fra 100-årsfødselaren, Ruth Elinor Jørgensen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Cirkusfestival: Dynamo indtager Byens Ø

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Sanselig akrobatik: Mærk teknologiens skyggesider i Duo Masawas forestilling

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Billetsalget svigter: Tommelise savner dig i Den Fynske Landsby

Ugeavisen Odense

Efter professionel fodboldkarriere: Sune Heilbo er faldet for golf

Ugeavisen Odense

Kan den holde: Vægten af kærlighed

Ugeavisen Odense

To mænd fængslet for groft gaderøveri: Gav 22-årig en gedigen flænge i hovedbunden

Ugeavisen Odense

Opgivet af systemet: Anja smed 50 kg og vendte tilbage for fuld udblæsning

Ugeavisen Odense

Efter 23 år: Søren og konen siger farvel til tronen

Ugeavisen Odense

Til komikere og deres publikum: Hele landet skal snakke om HCA Comedy Festival

Ugeavisen Odense

Flere regionale strækninger er blevet Orange

Ugeavisen Odense

Efter fodboldkarriere i Spanien: Nicolai udlever sit eventyr i Stenløse

Ugeavisen Odense

Golftalent går i arv: Esben har golf i blodet

Ugeavisen Odense

Akrobatik og dans sammenvævet i en morsom forestilling: Mød ægteparret Mr. og Mrs. Twistly og deres upålidelige grammofon

Ugeavisen Odense

Sommerguide: Her finder du Odenses mest populære gårdhaver

Ugeavisen Odense

Nyt vietnamesisk takeaway-sted i midtbyen: Vita udlever sin mors restaurant-drøm

Ugeavisen Odense

Kåre har omdannet gammel Citroën HY til kaffevogn: Velodrom fortsat lukket, men nu er der alligevel lidt godt nyt

Ugeavisen Odense

Portvinsfestival.dk vender tilbage i 2021 med en “Premium”-billet

Ugeavisen Odense

Schiang Living åbner ny butik med nyt koncept: - Jeg er fløjtende ligeglad med, hvad mærket hedder

Ugeavisen Odense

Nyt H.C. Andersens Hus: Nu er der ørebøffer til gæsterne

Ugeavisen Odense

Fantastisk gadeshow med fuld fart på for hele familien

Ugeavisen Odense

Nyhed: Han Bubble Tea er åbnet i Odense

Ugeavisen Odense

Verdenskendt magasin: Odense er blandt de 100 mest interessante steder i verden at besøge

Ugeavisen Odense

Udvidelse: The Original Pita udvider med restaurant

Annonce