Annonce
Ugeavisen Odense

34-årig kvindelig cyklist død i trafikulykke

Arkivfoto: Michael Bager
Et banalt uheld tirsdag eftermiddag fik fatale følger for 34-årig kvindelig cyklist.
Annonce

Tirsdag eftermiddag kom to kvindelige cyklister på 34 og 59 år kørende i sydlig retning ad Thomas B. Thriges Gade. Da den ene ville overhale den anden, kom de tilsyneladende til at strejfe hinanden, og det fik fatale følger.

De væltede begge to, og den 34-årige, der ikke bar cykelhjelm, slog hovedet ned i asfalten.

Vagtchef ved Fyns Politi, Ehm Christensen, fortæller, at den 34-årige pådrog sig et svært hovedtraume ved styrtet, og ud på aftenen døde hun.

Ulykken skete kl. 14.51 nær Hans Mules Gade, og i første omgang blev Fyns Politi slet ikke involveret i sagen.

- Vi har lavet en færdselsuheldssag og har fået bilinspektører til at kigge på cyklerne. Men det var først efter, vik fik at vide, at kvinden var bragt på sygehuset, for i første omgang registrerede vi det bare som en tilskadekomst, fortæller Ehm Christensen, der betragter den ulykkelige sag som et hændeligt uheld.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Nøøøj, det’ for børn!

Annonce