Annonce
Ugeavisen Odense

Advarsel fra en bekymret mor: Fremmed mand i bil tilbød Mies søn slik

Det skete ved tanken i Stige. Foto: Kristian Isaksen
Facebook har gjort det muligt at råbe hurtigt op, hvis der sker ting i småsamfundene, der kræver opmærksomhed. Det oplevede medlemmerne i Stige-gruppen forleden.
Annonce

Stige: Hvis der er noget i denne verden, der kan få et lokalsamfund kollektivt op på dupperne, er det advarslen om en mulig børnelokker i nærområdet.

En sådan lagde Mie Philip ud i Stiges facebook-gruppe i sidste uge, efter hendes søn kom hjem med en foruroligende oplevelse i bagagen.

"Blot til info!!

Min søn er lige gået hjem fra en legeaftale, da han er omkring tanken, er der en mand som retter henvendelse til min søn og spørger, om han vil have noget slik - min søn siger heldigvis nej, og sætter i løb hjem. Manden i bilen kører efter ham henad Stigevej.

Da min søn når vores hus, ser han ikke, hvor bilen kører hen.

Det eneste han kan beskrive, er, at bilen er sort (sedan type), og manden er en lidt ældre mand, men ikke gammel."

Sådan lød opslaget, der i skrivende stund er delt 263 gange.

Annonce

Undgå heksejagt

Avisen vil i den sammenhæng gerne hjælpe med at brede informationen ud, men i samme moment huske alle på at finde besindigheden frem.

Man skal være varsom med at mistænkeliggøre i en sag af så grum karakter - det kan være, den forkerte mand sættes under offentlighedens hurtigtdømmende hammer.

Det er Mie Philip med på, da vi fanger hende via Facebook.

- Der skal selvfølgelig ikke startes nogen heksejagt, men jeg synes, opmærksomheden er godt givet ud. Vi kommer ikke udenom, at der findes mennesker, som er rigtigt syge i hovedet.

Efterfølgende har hendes søn været mærket af episoden.

- Han har haft svært ved at falde i søvn om aftenen, og ønsker på nuværende tidspunkt ikke at gå hjem fra SFO selv - hvilket han heller ikke skal på nuværende tidspunkt. Desuden har han mange spørgsmål om, hvad en børnelokker er, selvom vi har talt om det mange gange før.

To andre borgere har på dagen bemærket en person, der beskrivelsesmæssigt passer på det, Mie Philips søn beretter.

Hold øje derude - men husk at tænke jer om.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Dexter: Dire Straits Jam

Annonce