Annonce
Ugeavisen Odense

Affald i centrum: Skodkunst på Byens Bro

Både børn og voksne er inviteret med på et skraldeeventyr i skolernes efterårsferie. Foto: Bodil Fosgaard
Ni millioner cigaretskodder bliver hver dag smidt på gaden i Danmark. Det er godt og vel tre milliarder skodder om året. Skodkunstner Bodil Fosgaard inviterer nu odenseanerne til en dag i oprydningens tegn.
Annonce

Østre Stationsvej: Tonsvis af affald smides hver dag på gaden eller i naturen. En af de værste syndere er cigaretskodder. Det tager nemlig naturen op til 10 år at nedbryde. Derfor har rengøringsportalen Happy Helper i samarbejde med Bodil Fosgaard, der laver kunst ud af skodder, valgt at dedikere efterårsferien til at få ryddet op i de danske byer. Og odenseanerne er inviteret med en dag i efterårsferien - tirsdag den 15. oktober kl. 10 ved Byens Bro i Odense.

- Vi har valgt at invitere alle odenseanere på et skraldeeventyr, hvor vi sammen rydder op i vores by. Vi kalder det “I kamp mod byens skodder”. Hele ideen er, at hvis vi alle sammen gør lidt - så kan vi gøre rigtig meget. Som virksomhed så vil vi gerne bidrage, til at fremtiden er bæredygtig og ren – og derfor handler det om at dæmme op for, at vi rydder op efter os selv og smider affaldet de rigtige steder hen, siger Dennis Forchhammer, CEO for Happy Helper.

Jeg synes, at et arrangement som dette er den perfekte måde for os som borgere at samles om at gøre vores byer rene og blive klogere på, hvordan affald påvirker naturen og gadebilledet

Bodil Fosgaard

Annonce

Bliv klogere på skrald - på en sjov måde

“I kamp mod byens skodder” starter ved Byens Bro i Odense kl. 10.00 tirsdag den 15. oktober og varer i ca. tre timer, hvor odenseanerne sammen med deres familier kan bruge en dag i efterårsferien på at gøre Odense ren. Her vil man få udleveret en bionedbrydelig skraldesæk og tang, og “skodkunstneren” Bodil Fosgaard vil lavet kunst ud af skodderne, der bliver indsamlet. Børnene får mulighed for at lære, hvorfor man skal sortere skrald – og ikke mindst, hvordan man sorterer skrald rigtigt.

- For et år siden begyndte jeg at samle skodder rundt omkring i København ved stationer, indkøbscentre og på forskellige gader og pladser. Og i stedet for at smide dem ud lavede jeg kunstværker ud af dem. Jeg synes, at et arrangement som dette er den perfekte måde for os som borgere at samles om at gøre vores byer rene og blive klogere på, hvordan affald påvirker naturen og gadebilledet, siger skodkunstner Bodil Fosgaard, der operer under instagramprofilen, Made by_my_butts.

Fra lokalt plan glæder By- og kulturrådmand, Jane Jegind (V), sig over initiativet.

- I Odense har vi mange borgere, som gør en kæmpe indsats i kampen mod skrald. Derfor ved vi af erfaring, at det gør en stor forskel, når frivillige samler affald op. Ikke alene bliver byen pænere, den bliver også lettere at holde ren, og det sender et signal om, at vi ønsker at passe på vores by og lokalmiljø. Jeg vil derfor sende en varm tak til dem, der bruger lidt af efterårsferien på at gøre en forskel for Odense, lyder det fra rådmanden.

Til arrangementet vil Bodil Fosgaard også lære børn og voksne, hvor vigtig og sjov skraldesortering kan være.

Du kan læse mere om arrangementet og deltage her: https://www.facebook.com/events/2464374326932035/

Eventet: Tirsdag 15. oktober kl. 10.00-13.00 på Byens Bro.

Sådan kan cigaretskodder tage sig ud, når de indgår i et kunstprojekt. Foto: Bodil Fosgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Nøøøj, det’ for børn!

Annonce