Annonce
Ugeavisen Odense

Afhængighed af sociale medier har nu ført til kunstudstilling

Amber Isabella Hornhøj Dupont er en kunstner, der fokuserer på vores primitive side som mennesker. Foto: Hasse Frimodt
Odenseanske Amber Isabella Hornshøj Dupont udstilling, fokuserer på tanken om, at vi alle stadig er primitive. Se udstillingen fra den 30. august hos Galleri Nijenkamp, hvor Ambers kunst kan ses sammen med fire andre kunsteres værkser.
Annonce

Fredag den 30. august afholder Galleri Nijenkamp fernisering kl. 17 til 20 på en "Gruppeudstilling" der kan ses frem til og med søndag den 22.september. På denne udstilling kan du se frem til at opleve fem forskellige slags kunstnere, med fem forskellige slags medias. Du vil få chancen for at møde alle fem kunstnere, hvoraf to aldrig har haft en udstilling før.

En af disse er den 24-årige odenseanske kunstner Amber Isabella Hornhøj Dupont. Amber er en kunstner, der fokuserer på vores primitive side som mennesker.

- Jeg har tegnet skitser siden jeg var 12 år gammel. Da jeg var omkring de 18 år, begyndte jeg at male med akryl på lærred. Mine malerier er ofte en kombination af akryl og andre materialer såsom fjer, guldblad og spray. Efter min mening er kunst ikke noget, der bare eksisterer - den er her for at guide os, hjælpe os og åbne vores sind. Jeg bruger personligt kunst til at udtrykke mine følelser, både aggressive og kærlige. Jeg maler i nuet, når en følelse vises, siger Amber.

Annonce

Led af stress og angst

Hun fokuserer på tanken om, at vi alle stadig er primitive mennesker. For Amber har altid været tiltrukket af naturen, og hun har et stærkt behov for at føle sig fri.

- Vi er alle primitive stammer fra det faktum, at vi alle stadig bare er mennesker. Selvom vi lever i en højteknologisk verden, er det vigtigt at huske vores primitive side, og huske, hvor vi alle kom fra. Og med den viden bliver vi mere oplyste. For mit eget vedkommende kunne jeg for et år siden mærke på mig selv, at den højteknologiske verden havde taget styringen over mit liv. Jeg var blevet afhængig af de sociale medier. Medier som facebook, instagram og snapchat havde ganske enkelt taget styringen over mit liv, siger Amber.

En styring der betød, at Amber hele tiden postede nye billeder af sig selv på de sociale medier. Daglige opdateringer med billeder af sig selv flere gange om dagen, udskiftning af profilbillede på facebook mere end fire gange om måneden, og hele tiden havde hun gang i flere snaps og historier.

- For et år siden kunne jeg ikke styre det mere. Jeg var simpelthen blevet afhængig. En afhængighed der betød, at jeg var stresset og havde angst. Der besluttede jeg mig for at skære ned for forbruget af sociale medier. Nu et år efter er jeg lykkelig over, jeg tog den beslutning. Jeg har fået det langt bedre med mig selv, jeg er ikke stresset længere og angsten er også væk, siger Amber.

Annonce

Se udstillingen fra den 30. august til og med den 22. september

Ambers udstilling viser, at en del af os stadig er primitiv, og selvom vi bor i højteknologiske samfund over hele verden, er vi nødt til at begynde at fokusere mere på vores opførsel i den måde, vi lever på.

- Personligt synes jeg, at det er vigtigt at dele mine tanker, bruge min kreativitet og mærke naturen. For nogle år siden var jeg besat af ideen "hvordan folk tænker på mig". Jeg arbejdede meget for at få en masse likes og opmærksomhed. I dag scroller jeg ikke frem og tilbage på disse sociale medier - uden grund. Jeg er kommet så langt, at jeg bruger mine sociale medier ikke af egoistiske grunde men for en sag. En sag, hvor jeg vil give alt. Jeg vil ændre verden gennem mine kunstværker og mit budskab om, hvor vigtigt det er, dagligt at minde os selv om, hvor vi kom fra. Vi er stadig primitive, og vi kan ikke skjule det.

De andre kunstnere, du kan opleve hos Galleri Nijenkamp fra fredag den 30. august, er Jonas Falke/Fatskiny, Susan Bach Andersen, Amina Zhalan (Skumdamen) og Julie Bidstrup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce