Annonce
Ugeavisen Odense

Anmeldelserne kom på stribe: 10 indbrud i villakvarter i Odense

Arkivfoto: Michael Bager.
En eller flere tyve var natten til mandag på togt i Sanderum, hvor husejere dagen efter fandt opbrudte hængelåse og halvtomme skure.
Annonce

Sanderum: Mandag var ikke mange timer gammel, da Fyns Politi modtog en anmeldelse om et indbrud i villakvarteret Dragebakken i Sanderum. En husejer havde opdaget, at hængelåsen på en dør var blevet brudt op, og kontaktede lidt før klokken ni politiet for at fortælle om indbruddet, som husejeren mente måtte være sket mellem søndag klokken 17 og mandag klokken otte.

Anmeldelsen blev noteret, men der gik kun godt et kvarter, før endnu en beboer på Dragebakken ringede til politiet for at fortælle, at døren til et skur var brudt op. Husejeren, som endnu ikke havde et overblik over, hvad der måtte være stjålet, kunne fastslå gerningstidspunktet til mellem søndag klokken 18 og mandag klokken 5.45.

En time senere meldte en tredje husejer om et skur, som var blevet brudt op, og her havde tyven forsynet sig med sodavand, øl, spiritus, elværktøj og en hækklipper.

Lidt før middag var det en beboer på Morelvej, et nabovillakvarter til Dragebakken, som kunne fortælle politiet, at nogen havde opbrudt hængelåsen til et skur på et tidspunkt mellem søndag klokken 11 og mandag klokken ni.

Kort efter fik politiet nok en anmeldelse om et opbrudt skur, atter fra Dragebakken og atter sket i tidsrummet søndag til mandag. Umiddelbart så tyven ikke ud til at have taget noget med sig - det havde vedkommende heller ikke fra det skur, som en femte husejer på Dragebakken klokken 13.53 meldte opbrudt. Her kunne indbruddet fastslås til at være sket mellem midnat og klokken 5.55 mandag morgen.

Da poltiet fik dagens sjette anmeldelse fra Dragebakken, kunne gerningstidspunktet indsnævres til et tidspunkt mellem klokken to natten til mandag og klokken seks mandag morgen. I løbet af godt to timer fik politiet yderligere tre anmeldelser om indbrud i skure på Dragebakken. Tyvens udbytte var her to cykler og noget is.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce