Annonce
Ugeavisen Odense

Anne Maries særlige hyldest til sin afdøde mor: - Nu kan jeg altid vikle hende rundt om mig

Anne Marie Burmølle-Jensen i sin sofa i hjemmet i Højby. Her sidder hun med et af tæpperne om sig, der stykket sammen af moderens tøj. Foto: Kristian Isaksen
Da Anne Marie Burmølle-Jensens mor døde, ventede et stort oprydningsarbejde i dødsboet. Der skulle blandt andet sorteres tøj - og i den proces fik datteren en idé, der sørger for, at moderens ånd altid vil være tæt på.

Højby: Anne Marie Burmølle-Jensen holder et tæppe op foran sig. Stofstykker af alskens herkomst og i endnu flere farver er blevet forbundet af hendes hænder i dette samlede værk.

Patchwork i helt klassisk forstand.

I sin natur er kreationer af det ældgamle håndværk unikke, fordi sammensætningerne typisk er svære at gengive.

Annonce

Men dette eksemplar, kvinden holder op, er mere end blot tilfældigt fusionerede tekstiler. Patchworket er skabt tøj fra hendes afdøde moder og hver lille lap bærer på sin helt egen historie, sine helt egne minder og sin helt egen nostalgi.

Der findes kort sagt intet tæppe i verden som det - og ingen vil nogensinde kunne replicere det. Selv, hvis det lykkes at finde de samme stoffer, vil der mangle en særlig ingrediens.

Moderens ånd.

Særlige relationer

- Hun havde tøj, der var mere end 50 år gammelt og der var meget. Jeg ved ikke, hvordan jeg kom på det, men jeg tænkte, det ville være noget helt særligt, hvis jeg kunne lave noget, der altid ville minde os om hende, siger Anne Marie Burmølle-Jensen, der fik idéen til tæpperne, da hun gik igennem moderens gemmer.


Minderne væltede op, da jeg gik i gang, fordi jeg kom i tanke om ting, jeg egentlig havde glemt. Meget af tøjet kunne jeg jo se for mig og sætte en historie til. Det kom alt sammen meget tæt på igen. Det bliver lidt mærkeligt at skulle af med, men det har jo hele tiden været meningen.

Anne Marie Burmølle-Jensen


Hver beklædningsdel blev affotograferet og puttet i en mappe. På et skarpt øjemål tegnede hun værkerne for sig, inden hun begyndte at klippe tøjet i mindre stykker.

- Det var på alle måder en opgave ulig nogen, jeg har kastet mig over før. Det har virkelig skullet systematiseres og kigges igennem igen og igen for, at jeg var sikker på, at det blev som planlagt.

Det store projekt har vakt opmærksomhed i patchwork-kredse. Således har Dansk Patchwork Forening også været et smut forbi hjemmet for at lave en stor artikel om de unikke værker. Foto: Kristian Isaksen

Foruden tæpperne blev der også lavet en pude til hvert familiemedlem, som knytter sig til den enkelte. Rejser, begivenheder, bryllupper.

- Tre af tæpperne er ens - et til hvert af hendes børn - med hvert deres unikke monogram med en lille hilsen. Men jeg skulle egentlig have lavet fire, fordi vi har en "søster" i USA, Phyllis. Hun boede hos os et år som udvekslingsstudent, men vi bevarede kontakten og har besøgt hinanden mange gange siden. Hendes tæppe afviger en smule, fordi jeg løb tør for stof, men så fandt jeg den her.

Hun peger på en rød, blomstret firkant, der giver et godt indblik i, hvor personlige værkerne er.

- Den passede perfekt til Phyllis. Det er stoffet fra en kjole, som hun gav min mor, da hun boede hos os, smiler Anne Marie Burmølle-Jensen tilfreds.

Annonce

Sorgproces og solsort

Hun er glad for resultaterne, men medgiver, at det bliver specielt at skulle aflevere dem videre til de andre familiemedlemmer.

- Minderne væltede op, da jeg gik i gang, fordi jeg kom i tanke om ting, jeg egentlig havde glemt. Meget af tøjet kunne jeg jo se for mig og sætte en historie til. Det kom alt sammen meget tæt på igen. Det bliver lidt mærkeligt at skulle af med, men det har jo hele tiden været meningen.

Kæben bæver en smule.

- Og nu tuder jeg. Det har jo været en sorgproces for mig. Hun døde uventet fra os og på den her måde har jeg jo haft hende med mig hele vejen. Nogen vil måse grine af det, men da hun døde kom der en solsort ude i haven. Den begyndte at komme her jævnligt for at kigge ind. Da jeg så gik i gang med projektet, startede den med at synge. Ja. Det var der noget over. Hun er her også lige nu, siger Anne Marie Burmølle-Jensen og holder tæppet op foran sig.

- Nu kan jeg altid vikle min mor om mig.

Pudernes motiver fortæller blandt andet en historie om alle de rejser moderen var på. Foto: Kristian Isaksen
De ni tæpper er udstyret med en tekst til hver af modtagerne. Foto: Kristian Isaksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce