Annonce
Ugeavisen Odense

Arcade Delight i Odense: Prisbelønnet show-fest vender tilbage til Dynamo

Arcade Delight foregår kun en enkelt aften - 14. december - så publikum skal ud af røret for at opleve cirkus-varietéen. PR-foto
Nåede man ikke at opleve den prisbelønnede udgave af sidste års cirkus-varieté-fest Arcade Delight, kommer chancen igen 14. december. På Dynamo blander artister, DJ's, musikere og entertainere sig med publikum og lader det hele gå op i en usædvanlig fest.
Annonce

Odense: Tidligere i år vandt de Den Fynske Kulturpris. Nu gør Arcade Delight klar til et nyt one-night-only event på Dynamo. Tætpakket med cirkus-artister, musikere og entertainere, der sammen med publikum skaber en cross-over varieté og koncert med udgangspunkt i de neonfarvede 80'ere.

Festen går i luften lørdag 14. december fra klokken 19.

Arcade Delight lover en hyldest til det skæve, og spil som Donkey Kong og Pac Man, Street Fighter og Game Boy’s får også plads i disko-kuglens lyshav.

To bands, én beatboxer, fire DJs, en københavnsk vogue-gruppe og syv fabelagtige cirkus-artister står - sammen med publikum - for underholdningen til totalteater-produktionen.

Publikum er en vigtig del af festen - med eller uden rulleskøjter. PR-foto: Thomas Appel
Annonce

Mageløs cirkusvarieté

Årets cirkusmæssige lineup rummer blandt andet den danske contortionist og trapez-artist Ylva Maia Havndrup. Desuden kan publikum se frem til blandt andet at møde artist og danser Michiel Tange Van Leeuwen, som også i løbet af aftenen kunne opleves sammen med vogue-gruppen Disturbing Business.

Ved tildelingen af Den Fynske Kulturpris motiverede juryen blandt andet valget med følgende ord:

"Arcade Delight var en fandenivoldsk og mageløs cirkusvarieté, der sprængte rammerne for, hvad cirkus og nycirkus normalt kan byde på. Det var larmende, festligt, skævt og utæmmet. Samtidigt var det folkeligt og inkluderende og tiltrak en bred skare af publikummer i alle aldre. Samtidigt fik Dynamo lejlighed til endnu en gang at vise, at de har tilført Odense og Fyn et unikt og moderne cirkushus, som ikke står tilbage for selv de store metropoler i Europa."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce