Annonce
Ugeavisen Odense

Bankrøveri i Odense: Politiet efterlyser gerningsmand med fynsk dialekt

Røveren gemte sit ansigt bag en motorcykelhjelm. Kan du genkende manden? Foto: Fyns Politi
Annonce

Odense: Nordea på Vestre Stationsvej i Odense blev fredag eftermiddag røvet.

Bankrøveren slog til klokken 15.48 og flygtede efterfølgende på en sort knallert i vestlig retning.

Vagthavende ved Fyns Politi Henrik Krøjgaard oplyser, at manden truede sig til penge med en pistollignende gestand.

- Om den var ægte eller uægte kan være ufatteligt svært at se. Han udøvede ikke fysisk vold, men personalet er meget berørte.

- Han slap afsted med et mindre pengebeløb. Under 50.000 kroner, siger Henrik Krøjgaard om røveren, der talte med meget kraftig fynsk accent.

Efter røveriet flygtede han fra stedet på knallert.

- Vi ved, at han kom ind alene, og han kørte afsted alene. Han kørte i vestlig retning - det vil sige mod Bolbro. Vi vil meget gerne høre fra folk, der har set eller noget i forbindelse med røveriet, siger Henrik Krøjgaard.

Klokken 16.08 - 20 minutter efter røveriet - blev brandvæsenet kaldt ud til en knallert i brand ved Friluftsbadet. Politiet undersøger knallerten nærmere, men det er uvist, om den har nogen forbindelse til bankrøveren, som ifølge politiets oplysninger flygtede på en sort knallert. Foto: Michael Bager

Røveren var iført sort tøj og en styrthjelm med flere farver. 20 minutter efter røveriet blev der opdaget en knallert i brand ved Friluftsbadet i Bolbro.

- Man kan gøre sig mange hypoteser, og selvfølgelig gør vi os tanker, om knallerten kan være den, der er blevet brugt ved røveriet. Vi kan hverken udelukke det eller sige, at det er den, siger Henrik Krøjgaard.

Vidner kan henvende sig på telefon 114.

Fyns Politi jagter gerningsmanden til et bankrøveri mod Nordeas filial på Vestre Stationsvej i Odense. Foto: Michael Bager
Klokken 16.08 - 20 minutter efter røveriet - blev brandvæsenet kaldt ud til en knallert i brand ved Friluftsbadet. Politiet undersøger knallerten nærmere, men det er uvist, om den har nogen forbindelse til bankrøveren, som ifølge politiets oplysninger flygtede på en sort knallert. Foto: Michael Bager
Klokken 16.08 - 20 minutter efter røveriet - blev brandvæsenet kaldt ud til en knallert i brand ved Friluftsbadet. Politiet undersøger knallerten nærmere, men det er uvist, om den har nogen forbindelse til bankrøveren, som ifølge politiets oplysninger flygtede på en sort knallert. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce