Annonce
Ugeavisen Odense

Biler: Autoværksted udvider med salg af biler

Hussein Houdroj forhandler fortrinsvis biler i prisklassen mellem 15.000 kr og 60.000 kr. Foto: Hasse Frimodt
Hussein Houdroj er stolt og glad over at han nu også kan tilbyde køb, salg og bytte af biler i fremtiden hos H/H Autoservice på Svendborgvej 226.
Annonce

Hussein Houdroj åbnede i efteråret 2019 H/H Autoservice på Svendborgvej 226. Han har, siden han var knægt, elsket at rode med knallerter og scootere. Motorkøretøjer har altid haft hans helt store interesse. Så da Hussein gik ud af 9. klasse vidste han, at han ville på Syddansk Erhvervsskole for at uddanne sig som montør og personvogns mekaniker.

Hussein Houdroj er indehaver af H/H Autoservice på Svendborgvej 226. Foto: Hasse Frimodt

- Jeg åbnede H/H Autoservice i september. Et værksted hvor jeg siden åbningen har tilbudt reparationer af alle bilmærker, reservedele, dækskifte, diagnosetest, udstødning, synstjek, serviceeftersyn, bremser, 4-hjuls udmåling og rengøring, siger Hussein.


Jeg er stolt over at have fået den del af forretningen i gang nu. For nu kan jeg tilbyde mine kunder hele pakken. Lige fra køb og salg, til reparation og service

Hussein Houdroj, indehaver af H/H Autoservice


Hussein har siden åbningen leget med tanken om en dag også at kunne tilbyde køb, salg og bytte af biler. De tanker skal nu leves ud. Bilerne Hussein sælger kan ses ved indkørslen til hans værksted på Svendborgvej, hvor de holder ud til vejen.

Bilerne står så de kan ses ude fra Svendborgvejen, lige før man køre ind ved Lindved/Højby. Foto: Hasse Frimodt

- Det er hovedsageligt biler i prisklassen 15.000-60.000 kr, jeg vil forhandle. For tiden holder der omkring 30 biler. Jeg skal ikke tjene de store penge på den enkelte bil. Jeg vil hellere satse på at forhandle mange til lavere priser, siger Hussein.

Bilerne kan blandt andet købes via en finansiering, så man i realiteten kan købe biler hos Hussein uden en udbetaling.

- Jeg er stolt over at have fået den del af forretningen i gang nu. For nu kan jeg tilbyde mine kunder hele pakken. Lige fra køb og salg, til reparation og service, siger Hussein.

H/H Autoservice holder åbent mandag til fredag kl. 8-17 samt lørdag kl. 9-15. Men har du behov for Husseins hjælp udenfor normal åbningstid, kan han træffes på telefon: 53521010

- Jeg står altid klar med et smil. Det handler om at levere en god service. Så derfor må folk meget gerne kontakte mig udenfor åbningstiden, hvis de har spørgsmål omkring bilen. Man er også velkommen i værkstedet, hvor vi altid har en kop kaffe eller kold sodavand klar, siger Hussein.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

5+1 til weekenden

Ugeavisen Odense

Café Kosmos

Annonce