Annonce
Ugeavisen Odense

Bilist mistede kontrollen: Krydsede modsatte vejbane og smadrede ned på skinnerne

Bilen er helt tydeligt kørt nordpå ad Rismarksvej, men er altså havnet helt ovre på den anden side af den modkørende vej. Foto: Kristian Isaksen
Et aparte syn ventede de trafikanter, som tirsdag passerede forbi Tarup Center ad Rismarksvej.

Tarup: Alt ved billedet vidner om, at noget er gået helt galt for den bilist, der tirsdag lidt over middag blev bremset brat ved Tarup Center.

En ødelagt forude, en smadret kofanger og to udløste airbags giver et hint om den kraft, der har tvunget bilen først over en midterrabat, dernæst over kanten til cykelstien og til sidst over barrieren til de skinner, som en dag vil bære letbanen.

- Vi så det ikke ske, men vi hørte rabalderet. Da vi kiggede ud ad vinduet, holdt bilen der, fortæller medarbejderne fra Café Victoria, der har udsyn til Rismarksvej.

Annonce

De to køkkenfolk forlod straks kød og grøntsager for at se, om føreren var kommet til skade, men da de nåede frem til det forulykkede køretøj, var to bilister allerede bremset op og kommet kvinden til undsætning.

Tarup Center ses til venstre og til højre fornemmes de forhindringer bilen er forceret over. Foto: Kristian Isaksen

De berettede videre, at kvinden tilsyneladende havde fået et ildebefindende og derfor ikke evnede at bremse op.

Omkring et kvarter efter hændelsen var ambulance og politi på stedet.

Hverken modkørende biler eller cyklister blev involveret i uheldet.

Avisen er siden artiklen blev publiceret blevet kontaktet af en bekendt til den forulykkede bilist, der på det kraftigste ønsker at understrege, at der ikke har været tale om vanvidsbilisme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce