Annonce
Ugeavisen Odense

Bolbro og skole bliver beriget: Ny hal, multibane, bedre legepladser og meget mere

Et meget sigende billede. En regnbue slår ned i Bolbro - og hvilken krukke med guld, der var for enden. Foto: Kristian Isaksen
Der er særligt tre temaer, der har været vigtige for borgerne at få med i den lokale aftale, viser den store borgerinddragelse i Bolbro. Den lokale aftale for Bolbro er netop blevet godkendt af Odense Byråd

Bolbro: Byrådet i Odense har besluttet at afsætte 22,9 millioner kroner til at styrke Bolbro med Provstegårdskolen som omdrejningspunkt. Der vil både blive investeret i tiltag rundt omkring i Bolbro og i en modernisering af Provstegårdskolen. Nu er aftalen godkendt af Odense Byråd.

Det har været rigtig spændende at opleve det lokale engagement vokse og blive til en tæt demokratisk samtale mellem områdets repræsentanter, mener borgmester Peter Rahbæk Juel:

- I Bolbro er beboernes forslag og idéer nu blevet til en konkret aftale, der vil styrke sammenholdet i bydelen med trygge og aktive fællesskaber. Det har stor betydning, at det er lokalområdet selv, der har peget på, hvad de mener, kan gøre Bolbro til et endnu bedre stede at bo. Nu står de med en konkret og ambitiøs plan både for Provstegaardskolen og resten af bydelen, og jeg glæder mig rigtig meget til at se de mange forskellige tiltag gøre en reel forskel, så Bolbro også er attraktiv i mange år frem, siger han.

Annonce

Styrke, idræt og tryghed

Den omfattende inddragelse af borgerne i Bolbro har vist, at der især er tre temaer, der er vigtige for borgerne: Et stærkere Bolbro, Bolbro som idrætsbydel samt tryghed og trafik.

Aftalens indhold bygger på de tre temaer.

For at få lavet den bedst mulige lokale aftale for Bolbro, har der været en omfattende demokratisk samtale, hvor borgerne i området er blevet hørt - det er trods alt dem, der bor i Bolbro, der kender lokalområdet bedst.

Partnerskabsrepræsentanten Cindy Frederiksen, fra Bronx - Kaffe & Krea, var med som vært til både interessent- og borgermødet i Bolbro sammen med borgmester Peter Rahbæk Juel. Foto: Odense Kommune

Den 23. marts 2021 blev der afholdt et online-møde med lokale interessenter i Bolbro. Repræsentanter for foreninger, bestyrelser mv. kom med forslag og idéer til at styrke lokalområdet og Provstegårdskolen.

Den 7. april 2021 blev der holdt et online-borgermøde for indbyggerne i Bolbro, med mere end 60 tilmeldte. Indbyggerne gav på mødet deres forslag og idéer til, hvordan området kan blive et endnu bedre sted at bo.

Alle borgere i Bolbro havde i perioden 24. marts til 11. april 2021. mulighed for at komme med deres forslag og idéer digitalt i en spørgeskemaundersøgelse. 418 borgere har bidraget ved at besvare spørgeskemaet.

Der har undervejs i hele forløbet været stort engagement fra borgernes og foreningernes side i at bidrage til at udvikle lokalområdet.

Annonce

Omfattende investering

Odense Kommune ønsker, at Odense også i fremtiden skal være kendetegnet ved stærke forstæder og lokalsamfund, der igennem fællesskab, nærhed og kendskab til hinanden danner rammerne for en god tilværelse. Det gælder for både børnefamilier og alle andre, der ønsker at bo tæt på og i storbyen. Her er folkeskolerne helt centrale, fordi de er et naturligt lokalt omdrejningspunkt og er velegnet, når man skal udvikle og styrke af lokalområderne.

Sådan fordeler pengene sig

Lokalsamfund: 4,9 mio. kr.

Udsmykning af gangbro og tunnel under Middelfartvej: 200.000 kr.

Bænke i grønne områder: 50.000 kr.

Vild natur ved skolen inklusiv overdækkede bord/bænke: 200.000 kr.

Bistader til Bolbro Honning: 50.000 kr.

Opgradering/vedligehold af eksisterende legepladser: 450.000 kr.

Husleje til Bronx med aftale om at arrangere sociale og kulturelle aktiviteter på skolen: 400.000 kr.

Tilgængelighed og markering af skole og svømmehal ud mod Middelfartvej: 500.000 kr.

Medfinansiering af ny hal i tilknytning til Bolbrohallen: 1.900.000 kr.

Lys på sti i parken mellem Møllemarksvej og Thorvalds Vænget, Bolbroparken: 450.000 kr.

Etablering af Multibane: 500.000 kr.

Tilskud til nye tribuner i Thorvald Ellegaard Erena: 200.000 kr.

Modernisering af Provstegårdskolen: 7,2 mio. kr.

Samlet ramme for indendørs moderniseringer: 6.200.000 kr.

- Opgradering af natur- og tekniklokale

- Modernisering af gymnastiksalen

- Studiemiljø for eleverne

- Personalearbejdspladser og -møderum

- Små mødelokaler konverteres til undervisningslokale

- Opgradering af toiletter

- Løft af festsalen

Etablering af udendørs læringsmiljøer og opgradering af legepladsen: 1.000.000 kr.

Vedligehold af Provstegårdskolen: 10,8 mio. kr.

Renovering af alle 8 facader på hovedbygningen – vinduerne bliver med solfilm

Udskiftning af lofter i 10 lokaler (akustik)

Udskiftning af gulvbelægning flere steder i hovedbygningen

Maling af klasselokaler og gangarealer i hovedbygningen

Se hele aftalen på odense.dk/bolbro.

Med byrådets 2030-plan, Velfærdens Fundament, er der samlet afsat 625 millioner kroner til at styrke Odenses lokalområder - fordelt med 500 millioner kroner til vedligehold og modernisering af byens skoler og 125 millioner kroner til lokalområderne. Beslutningen hviler på en aftale indgået af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og De LokalNationale.

Annonce

Partnerskabet i Bolbro

I Bolbro blev arbejdet indledt med, at der blev nedsat et lokalt partnerskab med borgere fra hele lokalsamfundet. I forløbet omkring den lokale aftale for Bolbro har Odense Kommune og partnerskabet i Bolbro løbende holdt møder.

Det lokale partnerskab i Bolbro består af repræsentanter fra områdets foreninger og institutioner, og det har været partnerskabets opgave at repræsentere borgerne i Bolbro. Partnerskabet har været i tæt dialog med kommunens medarbejdere om at forme den bedst mulige proces og har været med til at skrive selve aftalen.

Den endelige aftale blev godkendt af Odense Byråd den 16. juni 2021.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Til komikere og deres publikum: Hele landet skal snakke om HCA Comedy Festival

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Flere regionale strækninger er blevet Orange

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Efter fodboldkarriere i Spanien: Nicolai udlever sit eventyr i Stenløse

Ugeavisen Odense

Golftalent går i arv: Esben har golf i blodet

Ugeavisen Odense

Akrobatik og dans sammenvævet i en morsom forestilling: Mød ægteparret Mr. og Mrs. Twistly og deres upålidelige grammofon

Ugeavisen Odense

Sommerguide: Her finder du Odenses mest populære gårdhaver

Ugeavisen Odense

Nyt vietnamesisk takeaway-sted i midtbyen: Vita udlever sin mors restaurant-drøm

Ugeavisen Odense

Kåre har omdannet gammel Citroën HY til kaffevogn: Velodrom fortsat lukket, men nu er der alligevel lidt godt nyt

Ugeavisen Odense

Portvinsfestival.dk vender tilbage i 2021, med en “Premium”-billet.

Ugeavisen Odense

Schiang Living åbner ny butik med nyt koncept: - Jeg er fløjtende ligeglad med, hvad mærket hedder

Ugeavisen Odense

Nyt H.C. Andersens Hus: Nu er der ørebøffer til gæsterne

Ugeavisen Odense

Fantastisk gadeshow med fuld fart på for hele familien

Ugeavisen Odense

Nyhed: Han Bubble Tea er åbnet i Odense

Ugeavisen Odense

Verdenskendt magasin: Odense er blandt de 100 mest interessante steder i verden at besøge

Ugeavisen Odense

Udvidelse: The Original Pita udvider med restaurant

Ugeavisen Odense

To gange har Preben Apager bundet hunden Susie uden for samme Rema 1000, og to gange er hun forsvundet på mystisk vis

Ugeavisen Odense

Verdensmusikken spiller i Odense

Ugeavisen Odense

Odenseansk virksomhed: Stort gennembrud inden for automatisering af SEO

Ugeavisen Odense

Sommerafløsere smutter: Ældreplejen mangler varme hænder

Ugeavisen Odense

Serrano-sandwich og lakse-bagel: Ny sandwichbar åbner i Odenses gågade

Ugeavisen Odense

Asta er klar til musikteltet: Hjulpet på vej af fynsk talentudviklingsprogram

Ugeavisen Odense

Det største ansvar: Hvem skal sidde i Best Of Odense-juryen i år?

Lokalavisen Nordvest

Genbrug i stor skala: Militærbygninger bliver til veje i ny Odense-bydel

Annonce