For seks år siden fik Christina Jacobsens far konstateret kræft. Det lærte hende, hvordan livet kan tage en uventet drejning, og ud af oplevelsen opstod et behov for selv at gøre noget.
Annonce
-
Christina Jacobsen med sine forældre ved den lille lejr til stafetten i 2019. Privatfoto -
Lysceremonien med personlige beskeder. Privatfoto -
- Jeg tror, at det er meget naturligt, at man får brug for at handle, når man oplever - eller har oplevet - krise. Men det kan være svært at få følelsen af, at man rykker noget, når man står ene kvinde. Til stafetten er vi mange, der løfter i fællesskab, og jeg får besøg af både familie og venner, som går med. Jeg har tidligere løbet langdistanceløb, så det vidste jeg i hvert fald, at jeg kunne. Om ikke andet kan jeg køre på min udholdenhed. Og selvom jeg ikke løber i 24 timer, giver det så meget mening for mig at kunne bruge det til at markere en vigtig sag, lyder det fra Christina Jacobsen. Foto: Kristian Isaksen -
I løbet af dagen kommer familie og venner og går med, og når mørket falder på, tændes fakler langs den 900 meter lange runde, som deltagerne bevæger sig på. Privatfoto
