Annonce
Ugeavisen Odense

Corona-venlig folkefest: Eventyrløbet åbner op for tilmelding

Deltagere i Eventyrløbet 2018 på vej den sidste kilometer inden målstregen. Foto: Michael Bager
Eventyrløbet vender tilbage i en corona-sikker udgave, og det er nu muligt at tilmelde sig folkefesten, der finder sted Kristi himmelfartsdag, torsdag den 13. maj.

Odense: I stedet for at samle 15.-20.000 mennesker til ét løb, så arrangeres der i 2021 en anderledes udgave for at tilpasse sig corona-situationen. Her kan alle deltagere, fx foreninger, familier og virksomheder mødes hvor det passer dem bedst – og løbe eller gå én af de traditionelle distancer som er 2, 5 eller 10 km. Ruterne og tempoet bestemmer deltagerne selv.

- Vi håber virkelig på, at der vil være en stor og bred opbakning blandt alle, således vi kan komme gennem 2021 og vende stærkt tilbage til én stor folkefest igen i 2022, siger løbsleder hos OGF, Michael Nielsen.

Bæredygtige medalje og mulepose Som noget helt nyt, så vil alle deltagerne i 2021 modtage en flot eventyrlig medalje som et dejligt minde om dagen, ligesom alle også får udleveret en lækker og eventyrlig mulepose – begge i bæredygtige materialer.

Deltagerne kan selv printe startnummer og efter anstrengelser uploade deres tid og udskrive et diplom.

- Vi håber, at de mange virksomheder, der traditionelt deltager i Eventyrløbet, vil tage godt imod de ekstra gode tilbud, vi har specielt til dem. Nemlig, at de kan bestille forplejning i form af en grill og/eller salatpakke, drikkevarer og andre spændende ting, siger Michael Nielsen, der dog tager forbehold for corona-situationen.

- Ingen ved hvad forsamlingsbuddet er når vi når rammer den 13. maj, men vi vil gerne hjælpe virksomhederne til at kunne samle deres medarbejdere og give dem en god dag med motion, mad og hyggelige timer sammen, siger han.

Annonce

Livestream med kendte studieværter

Hele arrangementet bindes sammen af et Livestream som alle har adgang til. Fra studiet vil de to værter, Morten Dam Sørensen (P4) og Hedi Frederikke Sigdal (TV2) binde dagen sammen med optakt, opvarmning, interviews, musik og konkurrencer.

Udover udsendelsen fra studiet, planlægges der fem-seks hot spots i Odense, hvor deltagerne kan løbe forbi, og få en virtuel high five, musik og lidt at drikke. Desuden, vil der være en kameramand og en interviewer på farten for at besøge udvalgte virksomheder, som samles for at løbe eller gå den 13. maj.

Ved at afholde løbet på sådan, er det muligt for løbere over hele Fyn at deltage på en rigtig nem måde.

- Deltagerne vil kunne følge med i studiet mens de løber eller går og undervejs vil der være en masse sjove konkurrencer. Alle opfordres til at uploade billeder og videoer på Facebook eller Instagram. Enten fra turen, målområdet eller medaljeoverrækkelsen bagefter, lyder det fra Michael Nielsen.

Der er mere information på Eventyrløbets hjemmeside, www.eventyrlobet.dk, samt Facebook-siden “Eventyrløbet”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce