Annonce
Ugeavisen Odense

Coronapause er slut: Spillested genåbner med to koncerter

Passengers Only spiller PåTaget lørdag den 4. juli. PR-foto
Efter næsten fire måneders tvungen corona-pause, åbner spillestedet PåTaget igen i denne uge. Det sker med koncerter torsdag og lørdag.
Annonce

Slotsgade: Den sydfynske trio Blå Tone får lov til at åbne med en koncert torsdag aften, og lørdag indtages scenen af det odenseanske, multikulturelle band Passengers Only.

Blå Tone består af pianisten og komponisten Peter Skumme, sangerinden Anita Lykkegård og saxofonisten Nana Pi Aabo Larsen. Trioen spiller egne numre, og Peter Skummes musik spænder fra melodiske og lyriske stykker til det mere rå og kantede. Repertoiret består af vokalnumre, skrevet af Anita Lykkegård, iblandet enkelte instrumentale numre.

De syv medlemmer af Passengers Only kalder deres musik for Reggazz, hvilket også er navnet på den vinylplade, bandet udgav tidligere på året. Reggazz er en blanding af forskellige genrer som reggae, ska, jazz og soul. Passengers Only har base i Odense, men flere af medlemmer har rødder i andre lande, blandt andet Ghana, Togo og England.

Besætningen i Passengers Only udgøres af Eddie Mochia, vokal og saxofon, Karlos Armes, vokal og keyboard, Hans Thygesen, guitar, Søren Kannegaard, trommer, Per Thomas Jensen, trompet, Bobby Assoumanou Aboudou, percussion og Larle Damsgård Pedersen, bas og backing vokal.

På grund af gældende restriktioner bliver der tale om sidde-koncerter, og billetter skal bestilles på forhånd, da der kun må lukkes 50 personer ind til hvert arrangement. (se www.paataget.dk eller facebook).

Koncerten med Blå Tone begynder kl. 21 torsdag den 2. juli, og billetterne koster 70 kr. (40 kr. for studerende). Passengers Only går på scenen lørdag den 4. juli kl. 21, og priserne er 100 kr. (75 kr. for studerende). Begge dage åbnes dørene kl. 20.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

5+1 til weekenden

Annonce