Annonce
Ugeavisen Odense

Danmarks største børnecirkus spiller i Odense: Cirkus Flik-Flak er klar med nye talenter

Cirkus Flik Flak anno 2020 var også ramt af coronareglerne. - Sidste år under coronaen var der også 140 børn med, men ellers har vi været oppe på 220 cirkusbørn. Foto: Alex Tran
For 34. gang kan Danmarks største børnecirkus, Cirkus Flik-Flak, byde velkommen til den årlige sommer-cirkusforestilling med børneartister i hjembyen, Odense.

Herluf Trolles Vej: Gennem de seneste måneder har cirkusdirektør Tommy Hardam ventet spændt på udmeldinger vedrørende Covid19 i henhold til sommeraktiviteter for børn og unge.
Selvom der er kommet grønt lys fra Sundhedsmyndighederne og sendt besked om de retningslinjer, som skal følges, er det blevet modtaget med lidt blandende følelser hos cirkusdirektøren.

- Restriktionerne betyder, at vi i år har plads til lidt færre artister nemlig 140 medvirkende børn og unge i forestillingen, men når det er sagt, så er vi meget glade for, at vi også I år kan give de deltagende børn og unge en uforglemmelig oplevelse i Cirkus Flik-Flak, siger Tommy Hardam, der har den indstilling, at børnecirkus handler om at sprede glæde.

- Først blandt artisterne, instruktører og andre hjælpere – dernæst for publikum i cirkusteltet, siger han.

Annonce

Koncentreret træning

Mandag 26. juli går det løs med træningen, inden cirkusnumrene skal præsenteres for et levende publikum i den efterfølgende weekend.


Nogle artister står i manegen for første gang og kæmper med roterende sommerfugle i maveregionen, andre blæser det hele et stykke, fordi de allerede er publikumsvante

Tommy Hardam


- Det er et meget koncentreret program, men vi er så heldige, at der er nogle af børnene, der kan noget på forhånd, og de store er gode til at lære fra sig, og de små er meget hurtige til at lære, siger han og roser børnenes evne til at fungere godt sammen socialt.

- Det er jo et af de vigtigste elementer, at man er fælles om at lave cirkus, for man kan ikke lave det alene, siger han og fortsætter.

- De mange børn og unge plejer at træne flittigt og ihærdigt i cirkusugens første dage, inden det går løs med forestillingerne. Nogle artister står i manegen for første gang og kæmper med roterende sommerfugle i maveregionen, andre blæser det hele et stykke, fordi de allerede er publikumsvante efter adskillige optrædener på turneer rundt i Danmark eller i udlandet, siger Tommy Hardam og løfter sløret for forestillingerne.

Annonce

Varieret program

- Der vil være artister på ethjulede cykler, diablo- og djævlestokmestre, ballerinaer i trapez, jonglører med kegler og bolde, festlige klovne i store bukser og sko, akrobater i tårnhøje kropspyramider og meget, meget mere, lyder det fra cirkusdirektøren, der kan fortælle, at coronaen også har sat sine begrænsninger på, hvor mange tilskuere, der kan være i cirkusteltet, siger cirkusdirektøren, der ikke glemmer at rose cirkusorkesteret.

- Vi har et fantastisk orkester bestående af 15 meget dygtige musikere som er med til at give en rigtig god stemning i cirkustelte. De fleste i orkestret er startet som unge og har siden spillet med hver sommer, det vil sige i 15-20 år. De mødes i Cirkusugen, hvor der bliver øvet, og sammen med alle artisterne leverer de en dejlig blanding af spænding, glæde, humor og opløftet stemning under teltdugen, siger han og fortæller, at billetsalget indtil videre er forløbet tilfredsstillende.

- Med de regler, der er for afstandskrav, er der plads til 150 tilskuere, og det tror jeg ikke vil ændre sig inden premieren. Man kan godt købe billetter ved indgangen, men hvis man vil være sikker på at få en plads, er det bedst at købe billetten på nettet, lyder det fra Tommy Hardam.

Cirkus Flik-Flak's sommercirkus

Cirkus Flik-Flak spiller i cirkusteltet på Herluf Trolles Vej 138

Fredag d. 30. juli kl. 10.00 og 13.30

Lørdag d. 31. juli kl. 10.00 og 13.30

Søndag d. 1. august kl. 10.00 og 13.30

Billetter kr. 120,- kan købes på www.cirkusflikflak.dk

Der er adgangskontrol med coronapas for alle over 15 år

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Ekstra skud på stammen: Collection by Schiang Living åbnet tæt på Rosengårdcentret og Ikea

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Francescos Pizzeria: Smagen af hjemmelavet italiensk mad på Skibhusvej

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Efter længere musikalsk pause: Lalous hjertebarn er klar til streaming

Ugeavisen Odense

Kvinde væltet omkuld og røvet i Eventyrhaven: Mænd stak af med kuffert og tasker

Ugeavisen Odense

Lisbet var i tvivl - lige indtil hun mødte Celia: - Jeg ville ikke sælge mit tredje barn til hvem som helst

Ugeavisen Odense

Nyt bystrøg afslutter fem års fornyelse: Nu skal der holdes kæmpefest for Bolbros forvandling

Ugeavisen Odense

Odins Brygge: Beboerne på Odense Havn kan nu glæde sig over åbningen af Apotek Havnen

Ugeavisen Odense

Åbne Døre i Odense: Kunstnerne inviterer ind i deres værksteder

Ugeavisen Odense

Sydbank donation: 10.000 kr. til opstart af Jump4fun i Odense Sportscentrum

Ugeavisen Odense

- Det er ret fedt, vi har fået lov til det: Byfest lukker hovedvej til Odense for trafik

Ugeavisen Odense

Ivalos handicapcykel fundet hos mand i Odense: - Ih, er tyven kommet med den?

Ugeavisen Odense

Penge: Dårlige økonomiske beslutninger i ungdommen kan forfølge én langt op i årene

Ugeavisen Odense

Konkurrence: Vind billetter til Cocktail Festival Odense

Ugeavisen Odense

Demens-tabu skal siddes væk: Jens og Benjamin laver nye, flotte Forglem mig ej-bænke til Odense

Ugeavisen Odense

E-baren lukker: - Det er tiden til at give slip og tage på nye eventyr

Ugeavisen Odense

Spærret for alle typer trafik: Nødvendigt vedligehold lukker Odins Bro

Ugeavisen Odense

Smutvej for hjerteløbere: Privat initiativ sikrer hjertestarter i Odense N

Ugeavisen Odense

Dødsfald - Ove leverede altid byens juletræ: - Det var en fest for børnene at komme ud til Hjulmand

Ugeavisen Odense

2 X Christian overtager kopifirma

Ugeavisen Odense

Konkurrence: Deltag i lodtrækning om 20 hotelophold i Tyskland

Ugeavisen Odense

Filosoffen har verdenspremiere på nyudviklet kunstart

Ugeavisen Odense

Ny uddeler: Far til fire i SuperBrugsen Bellinge

Ugeavisen Odense

Næsby står foran vild forvandling: Ny aktivitetspark, grønne åndehuller og toptunet skole

Annonce