Annonce
Ugeavisen Odense

Dans: God dans skal gøres synlig i Odense

I efterårsferien afholdt Nordic Dance Ensemble en workshop for unge danseglade. Foto: Hasse Frimodt
Mette Helene Schmidt Sørensen og Irene Aggedam ønsker at bringe dansens unikke egenskaber videre både til den øvede danser, men i høj grad også bredere, da alle kan nyde godt af dans.

Mette Helene Schmidt Sørensen og Irene Aggedam har sammen stiftet Nordic Dance Ensemble.

- Hjernen oplever lykke, når den danser, og vi brænder for at videregive dansens magi til andre uanset niveau. Vi ønsker at bringe dansens unikke egenskaber videre både til den øvede danser men i høj grad også bredere, da alle kan nyde godt af dans, siger Mette.

Alessandro Sausa Pereira, underviste på Nordic Dance Ensembles dance camp i efterårsferien. Foto: Hasse Frimodt

- Ja, Mette og jeg vil gerne være med til at gøre god dans synlig i Odense. For de udøvende dansere med god kvalitetsdans fra ind- og udland. Alessandro Sausa Pereira, som er en eftertragtet koreograf på den kunstneriske scene, har været en del af vores dance camp her i efterårsferien. Men vi vil også gerne ud til det brede danseelskende publikum, fordi dansen har så meget at give, og vi mener, den er en overset kunstart i Odense. Derfor har vi planer om, når corona lægger sig, at lave ekskursioner med dansen i fokus, og vi er også i samarbejde med Teater Momentum og Deleón Company, hvor vi vil koble en filosofisk snak på deres danseforestilling ”Ocean of our motion, siger Irene.

Annonce

Mette har undervist og koreograferet på Oure Sport & Performance og er i dag ansat som fagreferant i Moderne Dans på Det Kgl. Teater Balletskolen Odense. Sammen med Irene tilbyder hun gennem Nordic Dance Ensemble workshop og kurser, danseforestillinger, mentorship, yogalates, studietur og camps.

Mette Helene Schmidt Sørensen, tv. og Irene Aggedam har sammen stiftet Nordic Dance Ensemble. Privatfoto

- Vi tilbyder workshop og undervisning for alle danseentusiaster uanset niveau. Vores færdigheder er moderne dans, contemporary, ballet, yoga, pilates og laban-teknik. Derudover har vi et stærkt hold af freelancere og samarbejdspartnere, der dækker forskellige stilarter inden for dans. Vi ønsker at specialisere samarbejdet med højskoler, efterskoler, gymnasier, folkeskoler og foreninger. Vi skræddersyr et undervisningsforløb eller en workshop, der passer til danse- eller gymnastikholdet, siger Irene Aggedam.


vi vil også gerne ud til det brede danseelskende publikum, fordi dansen har så meget at give, og vi mener, den er en overset kunstart i Odense.

Irene Aggedam


Irene er tidligere konkurrencegymnast, og har danset siden hun var barn. Irene har tidligere været aktiv på scenen i forskellige amatørmusicals.

Nordic Dance Ensemble ønsker at etablere et kompagni for unge upcoming dansere, der er påbegyndt eller har afsluttet en professionel danseuddannelse. Det vigtigste er, at du gerne vil dansen.

Mette Helene Schmidt Sørensen er uddannet i London på Millennium Performing Arts School (2000) og på Merce Cunningham Instituttet i New York (2008) Privatfoto

Hos Nordic Dance Ensemble har de tilknyttet en hus-koreograf og derudover forskellige gæstekoreografer fra både ind- og udland. Kernen i kompagniet er moderne dans og contempory, men kan også twistes med klassisk jazz-teknik eller commercial dance. Planen er, at ungdomskompagniet skal samles tre til fire gange om året omkring konkrete projekter.

- Vi ønsker at samle ungdomskompagniet intensivt i en uge eller 14 dage henover året. Meningen med kompagniet er også at bygge bro til den professionelle danseverden. Som nyuddannet danser kan det være svært at få en fod ind i det professionelle dansemiljø, derfor skaber vi direkte kontakter til koreografer og professionelle kompagnier for dig, siger Mette.

Nordic Dance Ensemble har også en mentorship-ordning, hvor de hjælper dansere med audition, uddannelse, job, netværk og så videre. Er du optaget i kompagniet får du denne vejledning gratis. Er du ikke medlem i kompagniet, kan du stadig blive en del af mentorship-ordningen.

På hjemmesiden nordicdanceensemble.dk kan man også ganske gratis lytte til forskellige podcast. Lige nu finder du podcast med Jens Schyth Brøndum, Maxim Jo Beck McGosh, Nikoline Due, Gunilla Lund, Lasse Dyg og Bogusia Gauden,

Annonce
Ugeavisen Odense

Spar 50 procent: Genbrugsbutikker fejrer 200-års dag med stærkt nedsatte priser

Annonce
Dalum Hjallese Avis

Læser undrer sig over ruin i udkanten af villakvarter: - Hvad skal der ske der?

Annonce
Lokalavisen Nordvest

Hans Henriks cigaræske vejer et par kilo: Du kom med garanti aldrig forbi i gamle dage

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

På vej til finalen med OB-fans: Kick off med Flemmings bus til Brøndby

Ugeavisen Odense

Voldsomt pres på borgerservice giver lange ventetider til pas: Du skal bestille nu, hvis du skal have et nyt inden sommerferien

Ugeavisen Odense

I Byen Odense: Specialbutik genåbner i nyt lokale, stor kæde rykker deres butik ud af gågaden, og Madklubben åbner to nye restauranter

Skibhus Avisen

Ostehandler fik nok at letbane og parkeringsproblemer: Nu vil han åbne ny butik på trafikeret gade

Ugeavisen Odense

Anmelderrost musiker har et nyt album på vej: - Jeg faldt i musikgryden som barn

Ugeavisen Odense

Jossefin købte hus for at komme tæt på letbanen: - Jeg glæder mig helt sindssygt

Ugeavisen Odense

Det var ikke kun de ældre, der mødte op: Seniorhuset havde et brag af et åbent hus

Ugeavisen Odense

14 år og 3,6 milliarder kroner: Få det store letbane-overblik her

Dalum Hjallese Avis

Genbrugsbutik donerede 55.000 til kattehjem på et år: Nu udfordrer mangel på frivillige butikkens eksistens

Ugeavisen Odense

Den 45-årige gulvlægger Jack snakkede med landstræner Kasper Hjulmand på direkte tv: I 1987 fik han sin største oplevelse med landsholdet

Lokalavisen Nordvest

Kom med ud at cykle

Dalum Hjallese Avis

Jørgen har samlet på Coca-Cola-ting i 35 år: Kunne aldrig drømme om at drikke en Pepsi

Annonce