Annonce
Ugeavisen Odense

De sidder i kælderen og snakker: Frivillige modtager ensommes opkald fra hele landet

Poul Rasmussen, Anne Mia Haugsted Palmer, Frank Lindegaard Nielsen og Jørgen Raft har fundet en stor glæde i at tage imod opkald fra ensomme mennesker. Døren til højre fører ind til kontoret, der er beliggende under Historiens Hus. Foto: Kurt Rasmussen
De frivillige fra Sct. Nicolai Tjenesten er ikke synlige. Ingen ved, hvem de er, og sådan skal det også være, når man hjælper ensomme med at få snakket med et andet menneske.

Klosterbakken: Det er en yderst venlig herre, der tager imod i gården ved siden af Odense Domkirke. Jørgen Raft, præsenterer han sig og fortæller, at han er formand for Sct. Nicolai Tjenesten Fyn, der har til huse i nogle kælderlokaler under Historiens Hus.

- Velkommen til katakomberne, siger han med et stort smil og forklarer, at den store bygning ved siden af domkirken er 1.000 år gammel og tidligere har fungeret som kloster.

- Vi har lavet en aftale med Historiens Hus om at få stillet lokalerne til rådighed, og det er også her, de frivillige møder ind, når de har telefonvagt, siger han, mens vi spadserer hen over den brostensbelagte gårdsplads, ned ad en ældgammel trappeskakt og ind til Sct. Nicolai Tjenesten Fyns lokaler.

Annonce

Scenen er sat. I det lille lokale er de frivillige hjælpere Anne Mia Haugsted Palmer, Poul Rasmussen og Frank Lindegaard Nielsen mødt ind for at betjene telefonerne. Sidstnævnte er den person, der har længst anciennitet på holdet.

- Frank er vores nestor. Det kan ikke ses, men det kan høres en gang imellem, siger Jørn Raft og nikker med et smil i retningen mod Frank Lindegaard Nielsen.

- Jo, jeg har taget imod telefonopkald siden slutningen af 70’erne. Jeg synes, det er et vigtigt arbejde at give folk mulighed for at tale med andre mennesker, når de har behov for det, så jeg ser det som en meningsfyldt fritidsbeskæftigelse, siger den frivillige telefonmedarbejder.

Den medmenneskelige tanke

Og nogenlunde den samme indstilling har de i alt 40 frivillige, der har tilmeldt sig Sct. Nicolai Tjenesten for at tilbyde en telefonisk lyttende samtale til personer, der har brug for nogen at tale med.

- Det handler om det samme i dag, som det gjorde i 1957 – ensomhed. Vi taler med brugere, der ikke har snakket med en levende sjæl i 14 dage. Vi er aldrig dem, der lægger på, vi er dem, der lytter, siger Jørgen Raft og fortæller, at der ofte ligger triste hændelser bag årsagen til ensomheden.

- Familien, kollegerne, og vennerne har vendt dem ryggen. Der er ingen, der gider at tale med dem længere, siger han og forklarer, at samtalerne foregår 100 procent anonymt.

- Vi kan ikke se brugernes telefonnummer, og de kan ikke se vores. Vi aner ikke, hvem vi taler med, og vi får det heller ikke at vide, siger Jørgen Raft, der ligesom sine telefonkolleger føler, at indsatsen også gavner dem selv.

- Det, der motiverer de frivillige, er en medmenneskelig tanke, hvor man føler, at man, ved at gøre en forskel med en beskeden indsats nogle timer om ugen, kan gøre en virkelig stor forskel, og jeg garanterer, at når man har været her og har taget de første to-tre vagter, så siger man, ”det skulle jeg være startet med for mange år siden”, lyder det fra formanden.

Annonce

Ører søges

Og det er også et udtalt ønske fra Jørgen Raft, at der er flere, der vil melde sig til tjenesten og tage imod opkald fra ensomme medmennesker.

- Vi mangler frivillige. Under covid har vi haft travlt med at betjene telefonerne som aldrig før. Vi får omkring 50.000 opkald om året, og det er næsten dobbelt så mange, som før epidemien ramte landet, siger han og forklarer, at der er for få frivillige til at besvare de mange opkald.

- Der er mange, der ringer forgæves, og det er langt fra tilfredsstillende for brugerne. De har det svært i forvejen, så derfor søger vi flere frivillige, der kan afsætte nogle timer om ugen til først og fremmest at lytte, lyder det fra Jørgen Raft, der med ganske få ord får indrammet det, som den frivillige indsats handler om.

- Vær interesseret, men aldrig interessant, siger han med en tydelig accentuering.

- Når folk ringer ind til Sct. Nicolai Tjenesten, så lytter vi. Vi fortæller ikke, hvem vi er, og vi rådgiver ikke folk og bombarderer dem med tilbud om at komme ned i den lokale skakklub eller Ældresagens lokaler og møde nogle andre mennesker. Vi lytter til den, der ringer, fordi personen har så meget på hjerte, siger Jørgen Raft og fortæller, at det på det seneste er blevet nemmere at fungere som frivillig.

- Efter covid har vi fundet ud af, at det godt kan lade sig gøre at betjene telefonlinjen hjemmefra. Det gør det også meget nemmere at tage imod de opkald, der strømmer ind juleaften og nytårsaften, hvor der er mange, der føler sig rigtig ensomme. De dage skal der ekstra mange frivillige til for at kunne sige ”Sct. Nicolai Tjenesten, pænt goddag”.

Sct. Nicolai Tjenesten

Blev oprettet af Kirkens Korshær i 1957

Består af frivillige, som tager mod telefonopkald fra ensomme

Brugere kan henvende sig anonymt på tlf. 70 120 110

Frivillige kan henvende sig på administrationsnummeret 20 56 95 14

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Led af spiseforstyrrelse: Sarahs tunge fortid er blevet hendes drivkraft

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Redaktionen tester: Her får du byens bedste varm kakao

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordvest

- Der er åbenbart en pladeforretning i Berlin, hvor der er en mand, der er pissesur. Sådan er jeg også ved at blive

Ugeavisen Odense

Atypisk venskab endte i tårer: Sandie var stærkt tilknyttet Heikel - men så ramte ulykken

Ugeavisen Odense

Langstrakt fjernvarmearbejde: Mere kø i vente på i forvejen trafikeret vej midt i Odense

Ugeavisen Odense

Rekordhøjt antal børnefamilier søger julehjælp i Odense: Dansk Folkehjælp mangler en million kroner

Ugeavisen Odense

Legendarisk Odense-kor genopstår:  Filharmonisk Kor Fyn får premiere i Domkirken

Skibhus Avisen

Teater i forstaden: Seden har fået en kulturoase

Ugeavisen Odense

Landsby vil genoplive forladt købmand: Lokale folk har givet over en kvart million kroner

Dalum Hjallese Avis

Dennis ramte plet igen: Anden danmarksrekord inden for få uger og nu skal han til EM

Ugeavisen Odense

Folk strømmer i teatret: Juleforestilling er den bedst sælgende i flere år

Ugeavisen Odense

Hanne rykker sin butik ind i nyt, centralt Odense-kvarter: - Det er en stor beslutning og meget grænseoverskridende

Ugeavisen Odense

Hanne rykker sin butik ind i nyt, centralt Odense-kvarter: - Det er en stor beslutning og meget grænseoverskridende

Ugeavisen Odense

Juleglæde: Malerfirma forærer overskydende mad fra julefrokost til herberg i Odense

Lokalavisen Nordvest

Mogens er Rex: Skulle have sunget for paven, men så blev paven skudt

Ugeavisen Odense

Vind Elvis billetter: Henrik Busborg & The Devils spiller på Dexter, vind billetter til koncerten

Ugeavisen Odense

Blomsterbutik: Kærlighed til blomster i Nørregade

Skibhus Avisen

Baggårdsbutikken hjælper mennesker og sælger brændt ler: - Vi er meget mere end vores diagnose

Ugeavisen Odense

VM oplevelse: Mads Elholm har med stor succes skiftet tennisketsjer ud med padelbat

Skibhus Avisen

55-årige Susanne har været hundefrisør siden hun var 14 år: En kunde kommer helt fra Gilleleje med sin hund

Ugeavisen Odense

Forkæl din hund: Læderprodukter til hunde, jagt og heste, og et godt samarbejde med indiske kvinder

Ugeavisen Odense

Populært special- og mikrobageri lukker: - Det er tid til at prøve kræfter med noget nyt

Ugeavisen Odense

Populært special- og mikrobageri lukker: - Det er tid til at prøve kræfter med noget nyt

Annonce