Annonce
Ugeavisen Odense

Delehøne og madsortering: Bæredygtige boligklynger skal gøre Holmstrup attraktiv

Jesper Lunde Rasmussen, yderst til højre, forklarer til forsamlingen af mennesker om de planer, han og de medstuderende har for Holmstrup Bofælleskab, der er udset til at blive placeret på marken bag arkitekten. Foto: Kristian Isaksen
Holmstrup-opvoksede Jesper Lunde Rasmussen drømmer sammen med sin far om at gøre området bag den gamle keramikfabrik i sin hjemby til et lille paradis for bæredygtighed og fællesskab. Og skal man tro en kyndig fagmand, er idéen særdeles realistisk.
Annonce

Holmstrup: Associationerne til 70'ernes kollektiver glider i let svirp forbi nethinden ved mødet med Jesper Lunde Rasmussen. Det kunne være det pageinspirerede, lyse hår og den mørkebrune, halvkorte ruskindsjakke, der gjorde udslaget, men det er nok snarere den strøm af ord, der forlader hans mund, som skubber tankerne på vej.

Han har en vision for fremtidens boliger, hvor lige dele fællesskab og bæredygtighed skal udgøre fundamentet. Og for nyligt fik han muligheden for at vise sine tanker frem for en bredere skare end blot sine medstuderende og lærerne på Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole.

- Min far ejer den gamle keramikfabrik i Holmstrup, som der er en stor grund med til. Han har spekuleret på at lave boliger i noget tid og da Zofuz Knudsen (formand i den lokale beboerforening) tilbage i sommeren 2019 præsenterede ham for idéen om at lave en samlet projektmappe for, hvordan Holmstrup kunne blive mere attraktiv, var det et påskud til at se på mulighederne, siger Jesper Lunde Rasmussen.

Idéen er i høj grad realistisk og det er den helt rigtige måde at tænke udvikling i landsbyerne, så man bevarer den gamle charme og blander den med bæredygtige dyder. Der bliver opført så mange parcelhuskvarterer rundt omkring på landet, som ikke har meget at gøre med det klassiske landsbyliv, hvor nære relationer normalt har været kendetegnende. De har turdet at tænke nyt og ikke bare gjort, som man plejer

Knud Aarup Kappel

Annonce

Delehøne

Tegningerne er detaljerede. Det samme er hans verbale beskrivelse af planerne, der kun giver lytteren tro på engagementet i projektet.

- Der er mange gamle gårde herude og vi ville gerne lave noget, der var i stil med det. Firlængede klynger med et indre gårdrum, hvor der er plads til et mindre fællesskab. Og alle klyngerne skal så udgøre et større fællesskab, hvor keramikbygningen er et fælleshus til fester og værksteder, siger han, og fortsætter beskrivelsen af det lille, stadig fiktive, holmstrupske "kollektiv".

- Husene er nul-energi. Det vil sige de bliver opvarmet ved jordvarme og der skal være solceller på tagene. Der skal være depoter til at oplade dele-el-bilerne, der skal være en byttebiks, hvor man kan smide en gammel lampe op eller en bog, og der skal være en madsortering, så der vil være et minimum af madspild, fortæller Jesper Lunde Rasmussen, inden han smider det sidste - og måske også bedste - trumfkort på bordet.

- Jeg drømmer om, at klyngerne har en delehøne. Sådan en fælleshøne, som man tager sig af på runde imellem bo-enhederne. Så får man æg på skift og man kan komme af med alt ens grønne affald i stedet for at køre det på forbrændingen.

Annonce

For fantastisk?

Om man er tilhænger af denne bo-form eller ej, betyder ikke så meget. Det er svært ikke at lade sig imponere. I lægmandens hoved runger et altoverdøvende spørgsmål dog.

Er Jespers idé lige en tand for fantastisk?

Nej, mener Knud Aarup Kappel, der er arkitekt og lektor på Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole.

- Idéen er i høj grad realistisk og det er den helt rigtige måde at tænke udvikling i landsbyerne, så man bevarer den gamle charme og blander den med bæredygtige dyder. Der bliver opført så mange parcelhuskvarterer rundt omkring på landet, som ikke har meget at gøre med det klassiske landsbyliv, hvor nære relationer normalt har været kendetegnende. De har turdet at tænke nyt og ikke bare gjort, som man plejer. Automatudstykning er for mig ikke en interessant måde at bo på. Det anerkender jeg, at andre synes, men vi har brug for alternativer og her har vi noget, der passer ind i Holmstrup, siger Knud Aarup Kappel, og applauderer løsningen med de nære naborelationer.

- Boligerne tager afsæt i at være fælles om et hverdagsliv - men ikke overidealistisk. Der er en fin balance imellem fællesskabet og det individuelle behov - og for mig at se passer de firlængede gårdmiljøer ind i dansk byggetradition.

Holmstrup Bofællesskab

Husene skal være 84 og 52 kvm.

Fælleshuset - der skal være det store samlingssted for alle klyngerne - skal også være åben for offentligheden som et mødested med kurser og lignende.

Foruden nul-energi huse, delehøner, madsortering og delebiks, skal der være drivhuse, højbede, frugttræer i alle afskygninger og en petanquebane - alt sammen i en pakke, der sameksisterer med vild natur rundt om og imellem klyngerne.

Der skal dog selvfølgelig tages forbehold for, at alt dette blot er en del af skitsen.

De øvrige arkitekter på opgaven er Jakob Miland, Philip Lütken og Morten Bjørn Jørgensen.

Annonce

Skal virkeliggøres

Der var et klart dogme fra begyndelsen. Det her skal adskille sig fra de gængse boligformer. Og det skal være marineret i grøn nytænkning.

Med lektorens rosende og støttende ord in mente, må man sige, at Jesper Lunde Rasmussen og holdet af medstuderende er lykkes med missionen. Boligerne rummer ikke blot et udtryk for holdbar levevis i en overbefolket fremtid med et stadigt øget forbrug af klodens ressourcer.

De er også en livsstil.

- Jeg er godt tilfreds med det nuværende resultat, men det er kun et skitseprojekt, så der vil være mange ting, der skal ændres, inden den endelige tegning er klar, siger han, og vurderer, at der er flere proteiner end tomme kalorier bag de mange timers arbejde.

- Jeg ser projektet som realistisk og der ligger også et ønske fra flere kanter om at virkeliggøre det på et tidspunkt, siger den unge, arkitektaspirant, der er præcis så idealistisk, som man ud fra visionerne kunne forestille sig.

- Det skal være et byggeri for mennesker - ikke noget, vi skal tjene penge på.

Hvornår drømmen kan realiseres er svært at spå om - men fra Holmstrups side er der stor medvind til projektet.

Borgmester Peter Rahbæk Juel var med ved lanceringen af planerne. Han udviste stor begejstring for ildhuen. Foto: Kristian Isaksen
Michael Rasmussen, far til Jesper Lunde Rasmussen, og ejer af grunden på Planteskolevej. Han har længe drømt om at gøre noget mere ud af sin store grund. Foto: Kristian Isaksen
Knud Aarup Kappel er svært begejstret for sine elevers oplæg og peger på, at balancen imellem fælleskab og individualitet er opnået her. Foto: Kristian Isaksen
Brændekilde, Ravnebjerg og Holmstrups repræsentanter inviterede borgmesteren på bustur for at se nærmere på Den Grønne Ring - navnet på sammenslutningen af de tre landsbyer og herunder de initiativer, de hver især og sammen har udarbejdet i bestræbelserne på at blive attraktive. Foto: Kristian Isaksen
Holmstrup Bofællesskab. Foto: Kristian Isaksen
Holmstrup Bofællesskab. Foto: Kristian Isaksen
Holmstrup Bofællesskab. Foto: Kristian Isaksen
Holmstrup Bofællesskab. Foto: Kristian Isaksen
Holmstrup Bofællesskab. Foto: Kristian Isaksen
Holmstrup Bofællesskab. Foto: Kristian Isaksen
Holmstrup Bofællesskab. Foto: Kristian Isaksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Nøøøj, det’ for børn!

Annonce