Annonce
Ugeavisen Odense

Derfor farver vi vores påskeæg

Påskeægget har utallige symbolske betydninger. Historisk har ægget været forbundet med noget magisk, fordi der kunne komme et lille levende væsen ud af en tilsyneladende "død sten". I kristen forstand blev ægget symbol på Guds skaberkraft og Jesu genopstandelse fra de døde. (Genrefoto)
Påske er lig med farvede æg i alle afskygninger, men hvor stammer den tradition egentlig fra?

Uanset om de er lavet af chokolade, marcipan, plastik, eller om de er hårdkogte eller hule; i påsketiden ser vi farvede æg overalt, og går man tilbage i historiebøgerne, finder man også gode forklaringer på, hvorfor ægget har indtaget en så vigtig rolle på denne årstid.

Ægget har været et symbol på fertilitet, nyt liv og genfødsel i mange kulturer, for bag æggets skal opstår der nyt liv.

I det gamle Egypten blev ægget æret som verdens oprindelse, mens det i det antikke Grækenland og Rom indgik i fejringen af jævndøgnet, der markerede begyndelsen på det nye år.

Kristendommen tog også symbolikken til sig og gav den en særlig betydning: Kyllingen, der klækkes frisk ud af ægget, er en påmindelse om Jesu opstandelse på påskedag. Derfor er ægget en vigtig del af påsken for de kristne.

For at markere æggenes betydning blev de farvet røde i middelalderen. Den røde farve skulle nemlig minde om det udgydte blod fra Jesus og dermed om hans offerdød på korset. Først meget senere blev æggene malet i andre farver.

Annonce

Overskydende æg i fastetiden

I middelalderen blev der indført en streng fastetid i 40 dage fra askeonsdag til langfredag, dagen for korsfæstelsen af ​​Jesus. Det var forbudt at spise æg i denne periode, fordi de ligesom kød var genstand for afholdenhed.

Men hønsene var selvsagt ikke imponeret: De lagde fortsat deres æg, som så blev indsamlet og opbevaret, men der var ikke noget køleskab i middelalderen, så æggene blev kogt så de kunne holde længere.

Alle æg fra den sidste fasteuge blev opbevaret separat, fordi de blev betragtet som hellige. For ikke at forveksle de "gamle" æg med de friske efter fasten blev de også farvet røde.

Endelig, på påske søndag, efter 40 dages faste, kunne æg endelig spises igen. De hellige påskeæg blev først anvendt og givet væk eller spist til morgenmad.

Traditionen med æggefarvning har været en del af vores påskefejring lige siden. Selv chokoladeæg er pakket i farvet papir.

Farvning har også en meget enkel fordel: Børnene kan meget nemmere finde de skjulte æg, når de skal på æggejagt i haven.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce