Annonce
Ugeavisen Odense

Det blev alligevel jul på St. Dannesbo

Dette er blot et udsnit af de donationer, der var til beboerne. Foto: St. Dannesbo
Annonce

St. Dannesbo: I november skrev vi en efterlysning her i avisen på vegne af forsorgshjemmet St. Dannesbo. De manglede gaver til deres beboere juleaften og indtil da var donationsstrømmen i et tempo, der kunne så tvivl om, hvorvidt alle kunne få lov at lede under træet efter en pakke.

Efterlysningen hjalp. Snart efter væltede det ind med henvendelser og gaver. St. Dannesbo skriver således på sin facebookside:

- Her fra St. Dannesbo skal der lyde en kæmpestor tak! Det er nærmest ubeskriveligt, hvor stor en opbakning, der var i forhold til at vi kunne skabe en rigtig god jul og et godt nytår for vores beboere. Vi er nærmest målløse over alle de henvendelser, vi har fået.

- Vi har virkelig kunne kræse om vores beboere på alle måder og det har været så skønt. Fra de, der havde vagterne jule- og nytårsaften berettes der, at der var en kæmpestor glæde at spore ved beboerne. Vi er virkelig, virkelig taknemmelige!

Annonce

Af hjertet tak

- Der skal lyde en tak fra hjertet til hver og en af de privatpersoner og familier, som har skrevet og ringet til os vedrørende gaver. Tak for flotte indpakninger og fine kort. Tak for at spørge nysgerrigt ind til, hvad den gode gave kunne være og levere en indsats for at komme med noget fint, godt og brugbart. Bare tak - vid I har været med til at gøre en forskel for andre.

- Tak til diverse samarbejdspartnere, som på den ene eller anden led har samlet ind og dermed har været med til at forsøde julen herude.

- Vi vil også gerne sige en tak til Ugeavisen Odense, som var så søde at lave en artikel omkring vores indsamling, skriver forsorgshjemmet.

Vi kan nok ikke tage æren for alle gaverne, men vi vil egentlig også først og fremmest bare gøre læserne opmærksom på, at ja - julen blev fejret på behørig vis på St. Dannesbo i 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Nøøøj, det’ for børn!

Annonce