Annonce
Ugeavisen Odense

- Det er grimt, og det er unfair: Kim må have ni gæster - konkurrenterne må have mange flere

Kim og Kirsten Trædholm. Foto: Kurt Rasmussen
Kim Trædholm har i 33 år sørget for festerne i Hjallese Forsamlingshus sammen med hustruen Kirsten Trædholm. De skal nok klare sig igennem krisen, men har meget svært ved at forstå, hvorfor deres branche skal presses så hårdt, når søster-brancherne ikke skal.
Annonce

Hjallese: Kim Trædholm har kunnet følge myndighedernes påbud og restriktioner siden marts. Han har haft forståelse for, at hans forretning måtte lide i samfundssindets tjeneste.

Men efter coronasmittens genopblomstring og meldingerne fra regeringen, kan han mærke, at den blinde loyalitet har lidt et knæk.

- Jeg kan ikke se nogen logik i det, regeringen har lavet, fortæller han, da avisen ringer for at få ham til at sætte ord på, hvordan Hjallese Forsamlingshus klarer sig igennem krisen.


Det handler bare om, at vi skal behandles ens - for det bliver vi ikke nu. Jeg kan leve op til restriktionerne på helt samme niveau som en restaurant, men det bliver der ikke skelet til. Der bliver gjort forskel. Det er unfair, og det er grimt. Jeg har kunnet følge myndighederne indtil nu. Men det kan jeg simpelthen ikke længere

Kim Trædholm


- Vi kan afholde et arrangement med maksimalt ni gæster, fordi min tjener tæller med, imens caféerne og restauranterne inde i byen kan finde plads til så mange de vil, hvis bare de sidder adskilt i 10-mands grupper. Jeg har da plads nok til at dele selskaber op, men det må jeg ikke. Så nu kan ala-carte-stederne køre alle vores arrangementer. Det er unfair konkurrence, siger Kim Trædholm og påpeger, at loven burde være lige for alle.

- Hvis vi så godt som skal lukke, så skal restauranterne også. Det er ikke mit udgangspunkt. Jeg mener jo, det er fint, at de må holde åbent. Min holdning er bare, at det burde vi også kunne.

Annonce

Vil behandles ens

Kim Trædholm er ikke bekymret for fremtiden. Han har været i gang sammen med sin viv i 33 år og kan sagtens få økonomien til at hænge sammen.

- Men der må være andre, der har det svært. Det kan jeg jo regne ud. Vi har kolleger, der ikke har haft den samme tid til at bygge sig et fundament. Men det virker som om, at vores del af samfundsøkonomien er mere ligegyldig. Jeg synes, det er mærkeligt, at vi skal presses, som vi bliver, siger han og bemærker især dagskurserne.

- Vi har dagskurser, hvor der kommer 15-30 mennesker fra Ældresagen, FDM og sådan. Dem måtte vi aflyse. Kort efter tog en kunde fat i mig og spurgte undrende, for nu skulle de til Fangel Kro med et busselskab i stedet. 23 mand. Hun havde svært ved at se, hvorfor de godt må, når jeg ikke må, beretter Kim Trædholm og mener til syvende og sidst, at konklusionen er klar.

- Det handler bare om, at vi skal behandles ens - for det bliver vi ikke nu. Jeg kan leve op til restriktionerne på helt samme niveau som en restaurant, men det bliver der ikke skelet til. Der bliver gjort forskel. Det er unfair, og det er grimt. Jeg har kunnet følge myndighederne indtil nu. Men det kan jeg simpelthen ikke længere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Vind to vagtmænd

Annonce